Charlotte Birk Bruun

Charlotte Birk Bruun

Blog

Som vilde dyr i bur

12 år gammel, og så skal du forholde dig til, hvem du er, og hvad andre tænker om dig. Eller det skal du faktisk allerede, når du er 4 år og skal igennem kompetencehjulet, eller hvad man nu benytter af måleredskab.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi roder rundt inde i vores børns hoveder hele tiden. De skal mærke efter, de skal sætte ord på deres følelser, de skal forholde sig til, om andre kan lide dem, de skal fortælle hvad de er gode til, og hvad de skal blive bedre til.

Det slog mig virkelig, da jeg så Smertensbørn, at vi hele tiden ber dem om at vende snuden indad.  Og ikke som en selvoptagethed eller egoisme, men derimod en måling af dem selv op mod idealet. Der er en forestilling om, hvad et barn er og bør være, som er virkelig ambitiøst, og som vi voksne omkring, søger at sikre, at de opnår.

Vi har en stadig mere snæver norm for, hvad der er normalt og rigtigt. Og den er beskrevet helt konkret i diverse måleinstrumenter, fx i de nationale test, i trivselsmålingen, i sprogprøven i børnehaven, i sundhedsplejerskernes materialer. Og lidt mere løst i bøger til forældre, i magasiner og ugeblade, i materialer fra Skole & Forældre.

Meget af det vi gør med og omkring børn er instrumentaliseret i forhold til et eller andet de skal udvikle. Vi læser højt, for at at de skal blive gode læsere, vi er på legeplads for at de skal træne deres motorik, vi sender dem til holdsport eller spejder for at de skal træne socialisering. Og i skolen er alt indholdet bundet op på en kompetence de skal opnå. De læser litteratur for at kunne ‘forholde sig til kultur, identitet og sprog’, og ikke for at fortabe og forglemme sig i en anden verden.

Børnenes reaktioner minder mig lidt om de videoer, vi ser af vilde dyr i små bure, som går rundt i ring og bidder sig selv i stykker. De får ikke plads nok, de bliver overbegloede, deres naturlige instinkter bliver undertrykt og de bliver stressede og syge.

Jeg faldt over begrebet 'verdensvendt' den anden dag. Det kan noget i forhold til den indadvendthed, jeg har beskrevet ovenfor. Lad os overveje, om ikke vi kan øve os i at vende vores børn mod verden i stedet for (og nu endelig ikke noget med, at de skal redde klimaet, eller forholde sig til verdensmålene).

Vi kan fx starte med at læse om verdens syv vidundere sammen med vores børn, og droppe artikler ala ‘7 råd til at styrke dit barns læring i skolen’. I skolen kan vi øve børnene at fortabe sig i fagenes indhold, og fjerne fokus fra, hvilke kompetencer et givent indhold, vil kunne give Benny Peter på sigt.

‘Har du talt med dit barn i dag?’ - stod der alle mulige steder, da jeg var barn. I dag burde vi måske spørge: 'Har du lavet noget unyttigt med dit barn i dag?’

Charlotte Birk Bruun

Jeg skriver ofte om folkeskolereformen, nationale test, det at være skoleforælder og specialområdet, men kan også finde på at skrive om alt muligt andet, der på en eller anden måde handler om skole. Oprindeligt er jeg uddannet lærer (2003), og har arbejdet i folkeskolen i en årrække. Siden 2009 har jeg varetaget specialundervisning for voksne på ViSP i Næstved. Mit primære arbejdsområde er unge og voksne med sammensatte skriftsproglige og matematiske vanskeligheder. Ofte vanskeligheder i kombination med ADHD og autisme, men det kan også være omsorgssvigt, skolevægring, svær mobning eller psykisk sygdom. Jeg har en kandidat i pædagogisk filosofi fra DPU 2013 og er derudover uddannet ordblindelærer (diplom-moduler). Hertil har jeg været på utallige kurser. Fx kognitiv coaching, neuropædagogik, søvncoach, Adlers matematikscreening og PAS. Det er lidt blandet landhandel. Og sådan er det at arbejde inden for mit felt.

Powered by Labrador CMS