Aktiver elevernes skrive- og forestillingsevne

Havde en god oplevelse i dansk i 8. og 9. klasse i dag. Læs og lad dig inspirerer.

Fokus: Elevernes egen skrivning, men også forestillingsevnen når de læser/lytter til fx en novelle.

Til at begynde med skulle eleverne oprette et docs i Google Drev med titlen: “Hvem læser/skriver jeg om?”

Jeg læste ca. seks linjer højt fra forordet af Aakesons bog: Anden Omgang. Kort sagt går Aakesons historie ud på, hvordan en forfatter kan manipulere med vores indre billeder af det, vi læser.

Historien begynder med “Der sidder en mand og læser”. (Det er selvfølgelig skrevet med flere ord). Okay, elever. Hvad tænker I? Hvordan ser manden ud? Og hvad læser han? Bed eleverne google manden, der læser. -Og ja, han skal læse. Billedet skal så copypastes ind i deres nyoprettede docs.

Man kan blive overrasket over spørgsmål som: Hvad skal jeg søge efter? Hvordan finder jeg en mand, der læser på nettet? Men de fanger den på et splitsekund og udvælger “manden, der sidder og læser”.

Vi tog et par af elevernes valg op på boardet i 8. klassen og talte om, hvor forskellige “mændene” var, hvad de læste, hvor de sad henne og hvor gamle de var. Diversiteten var enorm - og der blev grint og kommenteret. Jeg skrev også lidt stikord på tavlen for at understregen forskellene, fx gammel, 30-årig, avis, bog.

Vi talte kort om, at når vi får så lidt at vide om en “hovedperson”, vil læserens indre billede være meget forskellig. Så hvis vi vil styre, hvad vores læser skal forestille os, må vi være mere præcise. Hvad læser han? Børsen eller pornoblade? -Det gør noget ved vores billede.

Jeg fortsatte med at læse nogle linjer højt: “Manden sidder på et skib”. Google “skib” og bestem, hvilket skib, manden sidder på og sæt det ind i jeres docs. En elev valgte en færge. En del valgte et cruise skib. En enkelt kongeskibet. “Færgen” var forkert. Det var ikke det ord, Aakeson havde brugt. Vi må havde styr på det, vi kan have styr på. Et cruise skib, kongeskibet? Ja, måske. Eleverne viste hinanden deres skibe. Diversiteten var stadig enorm.

Jeg læste lidt videre. “Manden sad på SIT dæk, en yacht - med skinnende mahogni”. Godt, google igen. Hvordan ser manden så ud - og måske hans yacht? Nu så manden anderledes ud.

Sådan fortsatte historien - og eleverne google, blev grebet af det og kaldte, at andre og jeg skulle se. “Det her er SÅ meget Aleksander”, som det viste sig, at manden der sad og læste på sit dæk hed.

Historien tager selvfølgelig en drejning - og til sidst kan eleverne kigge tilbage på deres billeder og se, hvordan Aakeson har trukket dem rundt i manegen. -Og de kan gøre det samme, når de selv skal skrive.

Vi fik talt om beskrivelser, positivt og negativt ladede ord, om synonymer, om hvordan jeg i min alder får andre billeder, end eleverne på 14 år. Så målgruppen for teksten er vigtig. -Og hvordan man kan fortælle om et forhold mellem to mennesker kun ved at skrive tre ord: “Han svarede ikke.”

Jeg syntes, at det var spændende at høre elevernes indre billeder - og jeg håber, at de blev bare lidt klogere på, hvordan de fodrer en læser med de rigtige oplysninger og ordvalg.

Har I andre lignende forløb, vil jeg rigtig gerne høre om dem. Det er en spændende måde at tilgå elevernes egen skriftlighed på - og så er der jo hele fortolkningensdelen, som der også (indirekte måske) bliver arbejdet med.