Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Inklusionsbørnene åbner dørene for normaliteten
Siden august 2016 har Katrinebjergskolen i Aarhus forsøgt sig med en omvendt tankegang i forhold til at byde inklusion velkommen i klasserummet. I sommer startede der fire børnehaveklasser – helt som der plejer. To af klasserne er dog anderledes i år, da de er første skud på stammen ift. det amerikanske koncept NEST. Klasserne består kun af 16 elever – de fire af dem med svær autisme-diagnose. Klassen har tilknyttet to lærere hele tiden og er på et mindre timetal end de andre ’almindelige’ klasser.
Skolens kernefokus er at bygge både klasselokalet og undervisningen op efter autisternes behov – og på den måde lade de andre elever indgå i deres helt stramme rammer og rutiner. Det er et meget spændende og meget relevant projekt, som skolen har sat i værk – og det har i den grad fået meget positiv omtale i medierne.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, om den her tankegang udelukkende skaber positive vibrationer hele vejen rundt på årgangen?
Autisterne på Katrinebjergskolen sætter klart dagsordenen i de nye NEST klasser. Forskning fra New York viser, at de helt ’udiagnisticerede’ børn sagtens kan have glæde og gavn af de faste rammer og rutiner, som autisterne lever efter. Så her er umiddelbart ingen ko på isen! Alt virker rigtigt og velprioriteret i de to NEST klasser på Katrinebjerg. Lærernes udtalelser i pressen udstråler den rummelighed og ro, som eleverne behøver, og beskrivelsen af klassen lyder som noget alle danske folkeskoleklasser burde have som dagligt mål: ”Der kræves i klasserne blandt andet en fast struktur, tydelighed, ro og ikke mindst villighed til at justere kravene til børnene, når situationen kræver det”.
Hvad med helhedsbilledet?
Tankerne melder sig dog for mit vedkommende, når jeg begynder at tænke på de to andre klasser på årgangen i Aarhus. NEST klasserne er prioriteret højt på Katrinebjergskolen, men hvad sker der i de andre rum? Hvilke børn befinder sig her?
Det er nok ganske sikkert, at udvælgelsen af de børn, der skulle danne ramme om de 4 autister i NEST er udvalgt ud fra, at ikke alt for mange skulle have yderligere diagnoser. I programmet fra DR1 ”21 SØNDAG” fra 11. dec. beskrives det, at stort set alle elever i klassen er normalt fungerende – udover naturligvis de 4 autister.
Har man fra Katrinebjergskolen været specifik i sit valg af børn til disse klasser, og hvad gør man så, når elever med andre diagnoser dukker op? De kommer vel ikke i NEST – der er jo ingen grund til at skamskyde projektet fra start.
Derfor er det svært ikke at tænke, at de to andre klasser på årgangen er blevet brugt til at fylde op af ”alt det andet”. Når man gør noget så specifikt og målrettet som NEST, så vil der helt sikkert være noget, der skal være fleksibelt i den anden ende.
Er her egentlig tale om inklusion? Ja, for en lille mængde elever, med den helt ’rigtige’ diagnose i netop dette projekt, men hvordan hjælpes de andre børn, der har hårdt brug for inklusion? Det vil jeg kigge nærmere på i de kommende uger, hvor mit spotlight vil være et dybere kig på hele konceptet.
Det er fantastisk, hvis de på Katrinebjergskolen får succes med deres autistiske børn, men det er interessant at undersøge helhedsbilledet i sådan en proces.
Se/gense programmet fra '21-søndag' hvor skolens projekt bliver præsenteret:
https://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-7/21-soendag-2016-12-11#!/00:24:49