Blog

Så giv dog lidt slip, lærer

En grad af lærerkontrol er nødvendig i et sundt læringsmiljø. Læreren er som voksen fagperson lederen i klasserummet og i de enkelte elevers læringsproces, præcis som det sig hør og bør. Men for mig tager kontrollen ind imellem overhånd og bliver styrende. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste…

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kan godt lide af have kontrol. Det er trygt og rart, når jeg ved, hvad der skal ske i undervisningen, og hvor vi skal ende – ikke mindst. I takt med at jeg får mere og mere erfaring som lærer, tager jeg dog oftere og oftere mig selv i at opleve, at min kontrol bliver til en decideret styring. Jeg oplever mig selv tale mere og mere i undervisningen (hvornår har lange monologer nogensinde være spændende eller lærerige?), og jeg oplever mig selv stille spørgsmål, der er så lukkede og snævre, at man næsten kun kan svare det, jeg allerede har planlagt.  Ja, faktisk oplever jeg mig selv være langt mindre spontan, end jeg var i mine første år som lærer – og dette på trods af at jeg forbereder mig langt mindre nu.

Jeg er blevet en kedeligere lærer

Jeg tror – og ved – at jeg på mange måder er en bedre lærer nu, end da jeg lige var færdig med uddannelsen. Jeg er fx langt stærkere fagligt, jeg har bedre føling med mine elever, og jeg har et større overblik. Men jeg savner den eksperimenterende, søgende og måske nok også lidt naive tilgang til undervisning og læring, jeg havde dengang som nyuddannet lærer, hvor jeg kastede mig ud i skøre og lidt kaotiske projekter, som jeg ikke anede, hvor endte. Her ti år efter tror jeg faktisk, jeg er blevet en kedeligere lærer. Og jeg tror, at noget af årsagen skyldes, at der er så stort et fokus på, hvad eleverne skal lære – målet – men at processen åbenbart ikke er så vigtig mere. Og det er en skam. 

Processen er mindst lige så vigtig som målet

Vi hverken kan eller skal fjerne målene for vores undervisning, ligesom vi heller ikke hovedkulds skal kaste os ud i ikke-gennemtænkte projekter uden mål for øje. Men jeg tror, at vi som lærere kan blive bedre til at slippe bare noget af den kontrol, eleverne er underlagt lektion efter lektion. Jeg tror, at der findes masser af måder at nå i mål på, og jeg tror på, at processen er mindst lige så vigtig. Som lærere skal vi give lidt slip, bare engang i mellem og turde være en del af et muligt kaos, der ikke nødvendigvis ender dér, hvor vi havde regnet med. Måske ender vi et bedre sted? Uanset er jeg sikker på, at vi kommer til at få det sjovt på vejen.