Blog

Pisk eller gulerod – hvorfor ikke både og?

Hvad virker bedst? Stram disciplin og lærerstyret undervisning eller projektbaseret undervisning og elevinddragelse? Dokumentarserien ”Pisk eller gulerod” på TV2 viser igen, at skole og læring ikke kan ses så unuanceret og sort-hvidt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg vidste allerede, da jeg så titlen, at jeg ville blive vred, hvis jeg så programmerne. Pisk ELLER gulerod. Hvad virker bedst? Ja, hvad virker egentligt bedst, når det handler om at rykke to helt almindelige 7. klasser fagligt i dansk, matematik og engelsk? Jeg ved det godt, og det vidste jeg også, inden jeg havde set de fire programmer. Og endnu engang må jeg stille mig undrende overfor, at man tror, at læring kan opstilles så sort og hvidt som i dette eksperiment.

Opskriften på succes handler ikke om pædagogik

Begge former for pædagogik virker. Selvfølgelig gør de det. Begge klasser havde meget dygtige og engagerede lærere, der så deres elever, motiverede dem på flere planer og ikke mindst havde tid og overskud til at gennemføre deres plan. Det er opskriften på succes. Som programmerne i sin tydelighed viser, handler det ikke om, hvilken pædagogik man bruger, men om hvordan man er som lærer. Begge klasser rykkede sig stort set lige meget. Slutteligt konkluderede man dog, at pisk-klassen var blevet bedre til at bruge de faglige begreber, og at gulerods-klassen var bedre til at tænke kreativt og innovativt. Sat på spidsen: Faglighed kontra dannelse.

Vi skal tænke stort

Det handler altså om, hvilke kompetencer vi ønsker, at eleverne i folkeskolen skal komme ud med. Men hvorfor ikke tænke stort og ønske både og? Hvorfor ikke benytte både pisk og gulerod og fremelske både kompetencer inden for faglighed og dannelse?

Der er ikke noget enten-eller i en læringssituation

Det gør mig ærligt talt lidt vred, når TV2 forsøger at opstille læring så simpelt, som de gør i programmerne ”Pisk eller gulerod”. Der ér ikke noget enten-eller i en læringssituation. Det findes ikke, fordi læring er så kompleks en størrelse, og fordi alle vores elever er forskellige og har gavn af forskellige metoder til forskellige tider og i forskellige fag og emner. Den gode lærer ved præcis, hvornår han/hun skal bruge den ene eller anden form for pædagogik, og det er præcis dét, der rykker – på både faglighed og dannelse.