Håndværk som forudsætning for design

Kære alle sammen. Jeg vil gerne starte blog sæsonen med at give et eksempel på hvordan sammenhængen mellem design og håndværk, har været tæt og uløseligt forbundet i pædagogisk håndværk. En af mine kæpheste. At design ikke er noget nyt der er kommet til, men at design er en kompetence eleven lærer gennem sin stillingtagen til-, og arbejde med håndværk. Ægget først - derefter hønen. Og så lægger hønen et æg.

Det gennemgående ønske for mit arbejde og forskning med håndværk og design er, at vi udfører, og taler om, en sammenhængende didaktik mellem design og håndværk, som passer til elevernes konkrete læringsforudsætninger.

I dette indlæg vil jeg fremhæve Leif Andersens bog ”Kobberarbejde” (1976). Bogen står i vores bibliotek på Læreruddannelsen i Jelling, og er skrevet for mange år siden til sløjdundervisningen. Dels har bogen meget relevant viden om tyndpladearbejde, men det der fik mig til at ville blogge om bogens relation til design, er forfatterens afsnit om arbejde med modeller. Jeg citerer her om arbejdet med kobber:

Modeller i karton

Det er ofte en stor del af arbejdet at konstruere den model, vi ønsker at lave. Der er altid mange ting at tage i betragtning, f.eks. størrelsesforhold, balance og tingens evne til at fungere som tænkt. Vi må som regel starte med at skitsere, for eventuelt senere at tegne op i måleforhold; ofte tegner vi tingen set fra flere sider. En tegning er god at arbejde efter, men den har den ulempe at den er todimensionel, hvilket betyder at den ikke giver det helt rigtige billede. Det gør derimod en model lavet i karton. Samtidigt med at vi får en tredimensionel model at vurdere, så vi dermed bedre kan justere de indbyrdes størrelsesforhold, har vi en model, vi kan bruge som skabelon, når vi skal overføre til metalpladen (Andersen, 1976, p. 87).

Der tages altså højde for æstetisk udtryk, brugsværdi og funktionalitet, og samarbejdet mellem det todimensionelle og det tredimensionelle. Fokus på at justere, betyder at man ikke arbejder efter en lineær proces, og det fremhæves hvor vigtigt det er at den største del af processen ligger før at den egentlige realiseringsfase går i gang. Men alt er relateret til, og en integreret del af håndværket.

Krop, hoved, hånd.

Jo mere kendskab eleven får til at arbejde med et materiale, jo flere erfaringer lagres i kroppen, des mere innovativt og detaljeret kan eleven engagere sig i designprocessens modelarbejde. Præcis som Bent Illum har formuleret gennem sin forskning med processens dialog (Illum, 2004); At indgående kendskab til værktøj og materiale er en forudsætning for elevens deltagelse i designprocessen. Kan man forestille sig deltagerne i ”Danmarks næste klassiker” ikke kender deres materiale? Smeden ikke sit metal? Kun ved at bringe sine praktiske erfaringer i spil i den forberedende del af arbejdet, har eleven en lille chance for at sigte mod Fælles Måls krav i valgfaget; ”eleven skal arbejde med komplekse designprocesser”. Kendskab til materialer og værktøj vil altid kræve indøvelse og gentagelser, næppe gennem vendespil med billeder af værkstedsinventar. En integreret designdidaktik er forankret i den håndværksmæssige praksis.

Fælles Mål?

Fælles Mål udtrykker tydeligt at faget håndværk og design ”bygger på elementer fra de tidligere fag sløjd og håndarbejde”. Men hvilke elementer? Udelukkende design? Og hvad er det? Som nævnt i et af mine tidligere blogindlæg, er designbegrebet uløseligt integreret i de tidligere fag. Ikke som en dikotomi, men i dualistisk samhørighed.

Jeg mener at man ved at eksplicitere ordet ”design” i det nye håndværk og design fag, skabe urealistiske høje klassekvotienter, samt fjerne og minimere faglokaler gennem sammenlægninger, har mistet kendskab til håndværk i skolefaget og på læreruddannelsen. Det skaber en ond spiral der gør at vi ender forvirrede og initiativ løse, uden kendskab til hverken det ene eller det andet. Vi er så at sige skilt fra den partner der gør os hel.

Vi skal tilbage til at lærerne får lov til at specialisere sig, eksempelvis i metalsløjd, og så i højere grad træne fagdidaktisk samarbejde. Først da kan vi få en praksisfaglig folkeskole hvor eleverne reelt arbejder med håndværk og design.

Andersen, L. (1976). Kobberarbejde: Borgen.

Illum, B. (2004). Det manuelle håndværksmæssige og læring : processens dialog. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet.