Sammenlagte faglokaler - hvordan?

I 2015 begyndte RULL-projekterne i Aarhus ( RUm til Leg og Læring ) der arbejder med "pædagogisk og teknisk modernisering af skoler og dagtilbud", at udarbejde forslag til sammenlægning af sløjd- og håndarbejds lokaler på ni af kommunens største skoler.

I deres projektbeskrivelse, ”Designguiden”, argumenteres at det nye fag håndværk og design "kræver naturligt nye fysiske rammer, der understøtter fagets identitet, organisering og pædagogiske/didaktiske principper". (Designguiden, s. 3) Dette vil jeg gerne anfægte.

På dette tidspunkt var der ingen didaktiske principper. Faget var splittet, og uddannelsen afmattet (EVA, 2019, Andersen, 2020) . Det kan være smart at have faglokaler liggende ved siden af hinanden, det har vi vidst i mange år, men ikke oven i hinanden, og ikke på bekostning- og indskrænkelse af elevernes og lærernes muligheder.

Faget var nyt på det her tidspunkt, på forsøgsbasis i skolen, og arkitekternes planer kom ikke til at virke i praksis. Men de kom til at forandre praksis.

Rummets tredeling

For nogle år siden, under min kandidatuddannelse (der heldigvis stadig varede to år), undersøgte jeg med sociologen Henry Lefebvres (1991) teori om rummets tredeling, RULL-projektet, og faglokalets tænkte, didaktiske og levede praksis.

Teorien betyder kort fortalt at rum er flere ting: 1. Hvad tankerne bag dem er. 2. Hvad deres fysiske rammer reelt tillader. 3. Hvad der rent faktisk sker i rummets levede praksis.

Rummene er bygget op omkring en formidlingsstation i midten, hvor det er tænkt at læreren skal stå med overblik og vejlede eleverne, der frejdigt går rundt mellem hinanden og innoverer. Indretningen er tænkt, så der ikke er arbejdspladser nok til alle. Det skal anspore eleverne til at arbejde innovativt, og tænke på nye måder.

Det fungerer bare ikke i praksis. Slet ikke. Designguiden bruger argumenter som designthinking, det 21´århunderes kompetencer, og innovation, for at det er optimalt at lade to klasser være i det samme faglokale ad gangen. Klassisk eksempel på Det Tænkte Rum.

I rummets levede praksis, sagde en lærer til mig: "Det var nemmere at være håndarbejdslærer før - der havde man sit eget rum. Tre lærere om mere end 50 elever - vi deler rummet op med rumdelere for at kunne overskue timerne".

Arbejdspladser forsvinder

Her den anden dag skete det igen. Jeg besøgte et af RULL- projektets faglokaler. Hvor der tidligere havde været et af kommunens største metalværksteder, et håndarbejdslokale og en fuld sløjdsal, var der nu tre sammenpressede værkstedszoner på halvdelen af den tidligere plads. Hvem giver lov til dette??

Blandt dyre akustik lofter og hærdet glas mellem værkstedszonerne, havde arkitekterne beholdt tolv slidte, ødelagte høvlebænke. "Der var ikke råd til andet", fik lærerne at vide. Bænkene skulle have været kasseret for 20 år siden, eller i det mindste have været vedligeholdt, men en hel generation af uddannede i værkstedsvedligehold har man jo nænsomt sprunget over.

Sammenlægning af faglokaler sker på bekostning af værkstedspladser til træ og metal landet over, samtidigt med at erhvervsuddannelserne får færre og færre ansøgere. Et tilfælde? (Tænkesmiley)

Hvad kan vi gøre?

Udviklingen på skolerne peger på flere spor, og klassekvotienterne stiger. Hvorfor halvere antallet af faglokaler når antallet af klasser fordobles? Vi skal have flere faglokaler - ikke færre, og de skal indrettes som værksteder - ikke som eksperimenter.

Pointen er, at grundlaget for at lære gennem kroppen, de praktiske fags særkende, kræver ro, fordybelse, øvelse, gentagelse og nærværd. En motivation der udspringer af mestring, og dialog mellem elev, redskab, materiale og hensigt (Illum, 2004). Det fordrer klare rammer, og en overskuelig værkstedsdidaktik, hvor eleverne gradvist kan udvikle kompetence, refleksion og samarbejde.

Ved at indrette lokaler til kaos, får man kaos. Vi accepterer at fællesnævneren hele tiden sænkes, samtidigt med at vi klapper i hænderne, og peger på kejserens fine nye innovative klæder som hans børn så frejdigt har lavet i skolen.

Nye faglokaler lyder besnærende, men ikke hvis man bliver RULL´et.

Referencer:

https://detvigoer.aarhus.dk/faelles-rammer/byggeri/rull-og-skoleudbygningsprogram/

Andersen, L. M. F. (2020). Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design : en kulturanalytisk, didaktisk og materiel undersøgelse af etablerings- og forandringsprocesser i fag og fagdidaktik. Aarhus universitet, DPU.

EVA. (2019). Evaluering af Håndværk og design. Danmarks Evalueringsinstitut.

Illum, B. (2004). Det manuelle håndværksmæssige og læring : processens dialog. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Lefebvre, Henri 1991 [1974]: Uddrag af: The Production of Space. Blackwell Publishing. S. 26-46.