Designbegrebet i sløjd og håndarbejde

Dette indlæg vil statuere hvordan design fyldte i de tidligere fag. Der har kørt en fortælling om sløjd og håndarbejde som ureflekteret didaktisk praksis. Det vil jeg gerne udfordre, så de sløjd- og håndarbejdslærere der stadig er tilbage, kan føle stolthed ved deres uddannelse og arbejde, og bidrage med et løft til faget håndværk og design.

Design integreres

I forordet til anden udgave af ”Modelsløjd” fra 1968, skriver V. L. Rosenbech, formand for Dansk Sløjdlærerforening:

”Det er vort håb, at man vil modtage dette optryk på rette måde, nemlig som en samling af modeller, der kan og bør bearbejdes, dels af kollegerne og dels og måske ikke mindst af eleverne. Modeltegningerne må på ingen måde virke hæmmende på udviklingen, men de skulle gerne være med til at sætte noget i gang” (Min kursivering).

Altså en klar tilkendegivelse af at modeller ikke skal ses som fastlåste opgaver, der bremser elevens udvikling.

Derimod skal modellerne, ud over at organisere arbejdsformen for træbearbejdning i en overskuelig taksonomisk rækkefølge, bidrage til elevernes skabertrang og virkelyst. På dette tidspunkt, i slutningen af 60´erne, diskuterede man allerede elevens mulighed for at idéudvikle gennem sløjden som proces.

I 1976 udgiver DS-forlag: SLØJD – tegning og design. En udgivelse der fremhæver designprocessens fokus på genstandes æstetiske udtryk, argumenteret gennem matematiske ræsonnementer som det gyldne snit, konstruktionsprincipper for geometriske figurer, og eksempler på hvordan møbler gøres lettere i udtrykket, uden at gå på kompromis med styrken i samlingerne. Tanker der bygger på vestlige civilisationsprincipper, som møbelkunst og arkitektur, og formgivning af vores kulturs tidligste brugsgenstande.

Allingbjerg og Sørensen udgiver i 1986 ” SLØJD - Idé og oplæg”. En samling differentierede idéer til elevarbejder, hvor eleven til hver opgave skal tage stilling til en række spørgsmål om genstandens form, funktion og modtager. I forordet til dette idéoplæg, fremhæves at eleven skal deltage i hele processen fra idé – planlægning – udførelse og evaluering, som en del af en målrettet problemløsning.

Valgfagsprøven i 00´erne

Håndarbejde gennemgik en sideløbende didaktisk udvikling, og i Undervisningsministeriets vejledning: ”Prøver, evaluering, undervisning – Praktiske fag 2002”, fremgår at elever, der går op til prøven i valgfaget håndarbejde, skal bedømmes i fagets tre hovedområder, der tilsammen udgør den tekstile designproces. Vejledningen fremhæver Klare Måls definition af designprocessen som ”en proces der forløber over idé-, formgivnings-, fremstillings, - og præsentationsfase”, og præciserer at elevers kompetencer først udvikles når kundskaber, færdigheder og holdninger kædes sammen, så der dannes en forståelsesramme for det praktiske arbejde.

Det vi smed væk

Da Undervisningsministeriet nedlægger sløjd og håndarbejde på læreruddannelsen i 2006 og laver et nyt samlet fag, Materiel Design, prioriterer man ikke at medtage det håndværksmæssige færdighedsgrundlag, som var fundamentet for at de praktiske fags didaktik har kunnet udvikle sig idégenererende og designfokuseret.

På baggrund af hvordan fagene sløjd og håndarbejde har udviklet og integreret designelementet gennem de foregående 40 år, kan man overveje om sammenlægningen var en maskeret spare øvelse for to af folkeskolens omkostningstunge fag.

Jeg savner den grundige færdighed fra sløjd- og håndarbejds uddannede, der med deduktivt overskud kan guide elever gennem et motiverende og fordybende flow i designprocessen.