Den praktiske undervisning må gerne fylde mere

Her er arbejdet med hænderne et godt værktøj, især i form af praktiske projekter og opgaver.

Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring det, hvilket jeg umiddelbart også tænker også gælder lidt mere generelt, hvorfor jeg er stor fortaler for at det praktiske gerne må fylde mere i skolearbejdet.

Praktisk arbejde kan styrke motivationen

Måske har vi alle prøvet det. Det praktiske projekt, som vi har brugt tid på og den euforiske tilstand man kommer i, når man endelig får det gjort færdigt. Eller dengang vi selv lærte at skifte en elpære, koge en ret til familie eller venner eller at få skiftet kæden på cyklen. En grund til dette kan være, at når man laver et stykke praktisk arbejde, så bliver resultatet ofte meget synligt. Enten kører knallerten, eller også så gør den ikke. Et synligt resultat ser altså ud til at hjælpe med at skubbe til den indre motivation. Når dette er tilfældet, er det også oplagt at praktisk arbejde kan være et godt pædagogisk redskab til børn og unge, som netop har brug for at finde motivationen til at gå i skolen igen. Mange gange ser vi netop, at disse elever efter et længere forløb med hovedfokus på praktisk betonet undervisning også gradvist finder motivationen til at finde tilbage til skolebordet.

Praktisk arbejde styrker den boglige indlæring.

I vores moderne samfund kan der nogle gange herske en opfattelse af, at de praktiske og de teoretiske færdigheder står i modsætning til hinanden. Det er ikke sådan vi ser det. Faktisk mener vi, at det vil være mere realistisk at sige, at praktiske og boglige kompetencer komplimenterer hinanden. F.eks. kræver det solide analytiske færdigheder og god planlægning, at fremstille et produkt fra start til slut. Dette gælder lige fra at få beskrevet de ideer der ligger i ens hoved, til valg af materialer og værktøjer, og evaluere processen undervejs. Det er faktisk de samme analyse- og planlægningsfærdigheder, man også skal bruge, når man skriver en dansk stil.  Altså, de grundlæggende kognitive processer er de samme, uanset hvilket produkt vi måtte sidde med. Forskellen er bare, at det for nogle elever synes at være meget sjovere og motiverende at bruge disse færdigheder på et værksted end i et klasseværelse. Så er det vores opgave som lærere at hjælpe de unge med at overføre disse færdigheder fra den praktiske til den teoretiske sammenhæng og omvendt.

At lære praktiske færdigheder er et vigtigt led i at få sig et selvbestemt liv

En del af målet for skolen må være at skabe forudsætningerne for at eleverne kan tage vare på deres eget liv og fremtid, træffe selvstændige beslutninger og skabe sig gode livsvilkår. Her spiller de praktiske færdigheder en meget vigtig rolle. For hvordan kan man f.eks. leve et sundt liv, hvis man aldrig har lært hvad et sundt måltid mad skal bestå af? Mon ikke, det også vil betyde noget, at vores børn godt kan løse de mest almindelige “kriser” der kan opstå i en husholdning når de flytter hjemmefra? F.eks. hvordan man skifter en vandhane, får et toilet til at holde op med at løbe eller selv samle deres nye møbler fra IKEA? I sådanne situationer er det ikke utænkeligt, at vores viden dansk litteraturhistorie ikke slår til (selvom der er mange gode grunde til at lære dette også).

Praktiske færdigheder kan være med til at styrke udholdenhed

Grundet den ovennævnte styrkelse af motivationen, så kan praktiske forløb også være med til at styrke udholdenheden. Dette er en udfordring, som mange af vores børn og unge har, nemlig at de sjældent er i stand til at opretholde deres fokus i længere perioder ad gangen. De fleste af os husker også nok en situation, hvor vi kunne blive ved med at arbejde på et praktisk projekt i timevis. Til gengæld er det nok ikke er mange, der kan sige at det at terpe geometriske formler havde den samme tiltrækning på en. Men faktisk er det ikke en modsætning. Vi har gjort den erfaring, at ved at introducere praktiske forløb, f.eks. på træværkstedet ofte er vi med til at træne udholdenheden hos eleverne, hvilket også smitter af i den teoretiske undervisning

Samfundet profiterer af børn og unge, der lærer praktiske færdigheder

Selv de mest optimistiske blandt os voksne kan ikke være i tvivl om, at denne og de kommende generationer vil møde et samfund der undergår store omvæltninger.

Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver mere og mere synlige, og ligeledes udvikler moderne teknologier sig i en sådan grad, at det kan virke svært at overskue de etiske og praktiske konsekvenser i form af jobs, der bliver automatiseret, kunstig intelligens, der sniger sig ind i flere hjørner af vores samfund og nye udfordringer vi skal tage stilling til hele tiden. At lære konkrete, praktiske færdigheder er derfor enormt vigtigt, fordi selv den bedste idé duer ikke, hvis ikke den kan føres ud i praksis. Der skal folk til at implementere alle de løsninger vi skal bruge, og disse folk skal både kunne bruge deres hænder og deres hoved.