Pædagogik på kanten

Blog

Kan skolen løse to store samfundsproblemer i ét hug?

Vi har såkaldte ghetto- og integrationsproblemer og mangler samtidig håndværkere, teknikere og IT-folk. Måske kan p-tech skolemodellen løse begge problemer?

Offentliggjort Sidst opdateret

Pædagogik på Kanten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

P-tech skolerne i USA er efterhånden 7-8 år gamle. De første blev oprettet i belastede områder i  2012-2013 med Obamas støtte. Siden er de blevet en etableret - men dog fortsat lille - del af det amerikanske offentlige skolesystem. Erfaring og forskning synes nu at pege på, at de faktisk har levet op til deres mål og netop kan medvirke til at løse de nævnte store samfundsproblemer, som ikke bare er amerikanske og danske, men generelle fænomener i hele den vestlige verden. Jeg er netop nu i gang med undersøgelser på Sarah B. Goode STEM academy i South Chicago, som er en af de ældste p-tech-skoler, placeret i en af USA's mest belastede distrikter. 50% af eleverne er African-American, 50% er Hispanics. Sarah B. Goode fungerer som en normal gratis kommunal distriktsskole (high school) for 14-18 årige, men har samtidig sine egne pædagogiske principper, sine egne supplerende fag og som noget helt specielt: kompetencegivende undervisning på College niveau, således at eleverne, når de forlader skolen kan gå direkte videre i godt betalte job i fx IT- eller robotområdet - eller fortsætte studierne på andre uddannelsesinstitutioner. Der er altså tale om en kombination af  folkeskolens overbygning, gymnasial-og erhvervsuddannelse og  videregående uddannelse i én og samme skole. Skolen har så  godt et ry at eleverne let kan få merit og scholarships (de skal ikke selv betale) på universiteter, hvilket er enestående i USA, hvor selv middelklassen er ved at segne under de  voldsomme priser som al uddannelse har i et land, hvor der heller ikke findes SU. For de fleste af de elever, som har gennemført skolens 4-årige program og nu enten har gode job eller læser videre, har der været tale om meget markante mønsterbrud i forhold til deres forældres ufaglærte, fattige, marginaliserede position. Men hvordan ser hverdagen ud på skolen? Hvordan er undervisningen? Hvordan er det at være lærer og elev her? Kan modellen være til inspiration for os i Danmark? Det vil mine kommende blog indlæg bl.a. handle om.