Kim Køppen

Blog

Faglighed og trivsel for 600 mio. - men penge gør det ikke alene

Med +18 % af alle lærerstillinger i landet besat af medarbejdere uden en formel læreruddannelse, kan det blive svært at give det faglige- og trivselsmæssige løft, som folketinget har bevilliget penge til.

Publiceret Senest opdateret

Kim Køppen

Kim Køppen, lærer, PD i ledelse, PD og Master i specialpædagogik Jeg blogger om (special-)pædagogik mere overordnet, om skolen som organisation og om ledelse. 
Har arbejdet som lærer, speciallærer, leder og konsulent indenfor det kommunale system. De seneste syv år har jeg arbejdet som selvstændig med hovedvægt på pædagogisk - psykologisk rådgivning, ledelsessparring og supervision indenfor såvel det offentlige som i private organisationer. Sammen med en tidligere kollega har jeg skrevet bogen Vinterpædagogik - om undervisning af børn med svære adfærdsforstyrrelser (Kroghs Forlag). Mail: kim@koeppen.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge besluttede et bredt flertal i folketinget at anvende 600 mio. kroner til et løft af faglighed og trivsel på en række uddannelser, herunder i folkeskolen. Midlerne gives som bloktilskud til kommunerne, som kan anvende dem, som de finder bedst. På DR´s nyhedsside kan man læse at, midlerne kan bruges på tiltag som to-lærer-ordninger, ekstra undervisning, særlige trivselsindsatser og faglige turboforløb.

Det er glædeligt at faglighed og trivsel nævnes i samme sætning, da det ikke mindst for vores sårbare børn er to elementer, der går hånd i hånd. En elev, der ikke oplever at kunne præstere fagligt, vil også være - eller udvikle sig til at blive - en elev, der trives dårligt.

Men der er et problem. Det lyder tillokkende med tolærerordninger og ekstra undervisning, men hvem skal levere al den ekstra undervisning? Da +18 % af alle lærerstillinger pt. er besat af personer uden en formel læreruddannelse, og +10 % højst har en studentereksamen, hvor skal de lærerkræfter, der skal yde den ekstra faglige indsats, så komme fra? Det bliver forbigået i tavshed. Måske er det fordi, man ikke fra politisk hold har nogen ide herom, måske er det fordi, man ikke forstår og respekterer den faglighed, lærerne bibringer skolen?

Vil vi højne fagligheden i skolen både akut og fremadrettet - og dermed sikre bedre trivsel i skolen, så må vi sikre, at der på længere sigt rekruteres flere kvalificerede - det vil sige uddannede - lærere.

På den korte bane må vi imidlertid arbejde med det vi har. For at få det bedste ud af alle ansatte med undervisningsopgaver bør alle ikke-læreruddannede, der skal varetage undervisning i folkeskolen have et pædagogisk løft.

Læringsfestivalen 2021 Jeg vil derfor slå et lille slag for at besøge Læringsfestivalen, der løber af stabelen i næste uge. Blandt et væld af aktører, kan man helt sikkert finde inspiration blandt flere både gammelkendte og helt nye udbydere af kurser for det pædagogiske personale.

Vi har brug for mere reflektion og samtale om pædagogik og undervisning. 

Så kom på Læringsfestivalen 2021 og bliv inspireret.