Blog

Social isolation

At være forbundne med andre mennesker er altafgørende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Måske ser du Vikings ligesom jeg? Det er en af de bedste serier, jeg længe har set. Jeg er vild med de seje kvinder. Scenerne hvor de stolte skjoldmøer kæmper på lige fod med stærke muskuløse mænd. Og begreber som loyalitet, ære, tro, skæbne, troskab og begær binder handlingen sammen.

Psykologen på Bryggen

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i '94 og specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi. Jeg er ansat på en Børne-Ungeafdeling og har egen praksis. Min væsentligste opgave er at inddrage mig selv kreativt og minimere den professionelle attitude. Dog uden at tabe min professionelle rolle af syne. De mennesker, der søger hjælp, mangler retning. De svæver i ingenting. Så min opgave bliver at give tingene retning igen og understøtte den handlekraft, der skabes gennem samtalen. At være medmenneske. At være til stede og nærværende og give samtalepartneren håb. Jeg blogger i min fritid om det moderne familieliv www.jeanneomfamilieliv.dk. Nu også her på Folkeskolen, hvor fokus vil være børn og unge. Jeg ser frem til komme i dialog med dig.

Og hvad skete der så i seneste afsnit af Vikings? Hvitserk har begået en stor forbrydelse ved at dræbe den største skjoldmø, som Norden har kendt til nemlig Lagertha. Selvom han dræber hende i en fortvivlet sindstilstand, der bedst kan betegnes som psykotisk, så skal det naturligvis hævnes.

Og da det er Bjørn, der skal udmåle straffen over sin mors morder, er vi klar over, at straffen vil blive umenneskelig hård. Hvitserk nævner selv sin sandsynlige straf: "Om så du dømmer mig til at blive brændt levende, så har jeg fortjent det". For at blive brændt levende var en af datidens grusomste og mest pinefulde straffe.

Hvad kunne da være værre end det. Så vi sidder med tilbageholdt åndedræt og ser Hvitserk på bålet med flammerne slikkende om hans fødder truende med snart at antænde ham og fortære ham levende. Da sker det forunderlige, at Ubbe efter et signal fra Bjørn kaster sin økse, så båndene, der fæstner Hvitserk til bålet, går itu, og han falder til jorden.

Er Hvitserk da blevet taget til nåde? Har Bjørn besindet sig og fået medlidenhed med sin syge halvbror. Nej, tværtimod. Det er ikke den blødsødne empatiske bror, der formilder sin straf. Hvitserk idømmes tværtimod den værst tænkelige straf. Han bliver udstødt.

Afskåret fra dem vi har kær. Udstødt fra fællesskabet er vi mennesker intet. Vi er skabt til at forbinde os med hinanden. Vores hjerne registrerer sociale afvisninger i det samme område som det, der aktiveres, når vi bliver fysisk sårede. Smertecentret går i alram.

Det at være en del af en gruppe har til alle tider været afgørende for menneskets overlevelsesevne. Derfor vil smertecentret i hjernen aktiveres ved eksklusion, så vi kan forsøge at forhindre at blive udstødt. Når vores behov for nærhed ikke imødekommes kan følelsesrelaterede lidelser blive resultatet.

Udstødelse er i moderne tid ikke længere ensbetydende med trussel for at dø i vinterkulden. Men dengang som nu vil dette af føle sig afvist, forladt eller adskilt fra andre ramme os utrolig hårdt. Inde for psykologien taler man om social depression  som betegnelse for den særlige form for ulykkelighed, der ligger i at føle sig udenfor fællesskabet.