Mangfoldighed på godt og ….

• Der er børn, som er nemme at inkludere. De er søde, sjove og nørdede på den helt rigtige måde.
• Der er de udadreagerende, som når de bliver pressede, hvad de gør rigtig meget i skolen, skaber konflikter for sig selv og konflikter med de andre børn.
  • Her knokler lærerne med at løse konflikt på konflikt. Der bliver skrevet i logbogen. Der holdes møder med forældre og PPR.
  • Måske nægter forældrene at få deres barn udredt, og så kan skolen ikke stille noget op, og hverken elev eller lærer får den hjælp, som vi kan se, der er brug for.
• Der er børn, der er svagt begavede. De børn kan måske godt fungere i nogle sociale rammer, mens de er små, men efterhånden bliver både den faglige og den sociale udfordring for stor. Eleverne får flere og flere timer i specialtilbud. Lærerne gør det godt, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er det bedste tilbud til eleverne.
• Der er børn med så meget angst, at de enten bliver helt væk fra skolen, eller har ganske lidt undervisning, som i nogle tilfælde varetages af pædagoger.
• Tosprogede børn, som kan mere eller mindre dansk.
• Oveni sprogproblemerne er der krigsskadede syriske børn, som har oplevet mere, end vi kan forestille os.
• Alle de forskellige diagnoser, som måske sidder i samme specialklasse, men skal have helt forskellige tilgange.  

Og så er der alle de normale, søde, sure, opgivende, sjove, på kanten af, flabede, behagelige, arbejdsomme, dovne, og de børn der græder eller griner.

Nogle gange lykkes inklusion, andre gange på ingen måde. Inklusion må ikke blive en sparerunde, som det er nu. Der skal ekstra hænder og penge til, hvis vi skal give børnene de bedste skoletilbud.