Underviser i sosu-land
Om bloggen
'Underviser i sosu-land' er en blog med både seriøse og mere humoristiske betragtninger om det at være grundfagsunderviser på sosu-uddannelserne. Det handler om en hverdag på en erhvervsskole, om elever i alle aldre og fra hele verden. Det vil dreje sig om at balancere egen fagidentitet og elevernes fagidentitet. Det er historier fra et underviserkontor, hvor kollegerne oftest har baggrund som fx sygeplejersker, ergoterapeuter eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Jeg underviser i alle de tre grundfag, sosu-uddannelserne har på programmet, nemlig dansk, engelsk og naturfag. Og så skal man kunne en masse tværfagligt, arbejde i pukler og ofte tænke ud af boksen i den hverdag, jeg har.