”Jeg har aldrig haft en computer før nu – min søn har lært mig at tænde den”

Vi har en nærmest usagt forventning om at alle kan arbejde digitalt. At alle kan finde nogenlunde rundt på en computer og en hjemmeside. At man har et eller andet system til at gemme sine materialer. Vi forventer at eleverne kommer med en basisviden om at færdes på en computer og på nettet.

Men det er bare ikke virkeligheden. Når vi får de unge elever ind ad døren, GF1’erne lige fra 9./10.klasse så kan de naturligvis. De er vant til at arbejde med digitale portaler, at gemme, dele og arbejde sammen online. Endnu mere nu, i et post-lockdown uddannelsessystem. Men vi får også elever ind af døren der fx siger

”Jeg har aldrig haft en computer før nu – min søn har lært mig at tænde den”

Eller

”jeg har ikke gået i skole i 30 år, så alt det der computer ved jeg INGENTING om”

Eller

”Kan os halvgamle damer få et IT-kursus?”

eller

”Hvorfor er det ikke bare på papir?”

Eller

”Jeg er altså kommet for at blive SSH’er, ikke IT-tekniker”

Det er ikke KUN en aldersting, men det er nok den primære årsag til manglende IT-færdigheder. Nogle elever i 30’erne og 40’erne kan også være meget udfordrede. Men de er vel også nogle af de sidste der ikke er digitale indfødte.

Jeg er født i 1983 – hvilket gør mig 39 år gammel, og vi fik hjemmecomputer da jeg var 11 år, og jeg lærte at bruge nettet i skolen da jeg gik i 8.-9.klasse. Jeg er derfor ikke digitalt indfødt. Internettet var ikke en integreret del af min gymnasietid. Jeg kan huske at jeg lånte 30-40 bøger (ja, ægte papirbøger!) på biblioteket da jeg skrev 2.G opgave i 2001. Den VAR dog skrevet på computer, men jeg havde ikke min egen. Det foregik på hjemmets store stationære grå klods.

Internet og computer blev først en del af min uddannelse i løbet af min tid på seminariet i 2006-2010. Vi brugte ikke engang computer og net særlig meget da jeg underviste på efterskole i 2010-2015. Jeg havde fx ikke en arbejdscomputer og registrering, afkrydsning og dokumentation var stadig på papir. Til undervisningen kopierede jeg stadig lystigt.

I 2015 skiftede jeg til ZBC (som dengang hed SOSU Sjælland), og fik arbejdscomputer og lynkursus i vores IT-værktøjer. Det fangede jeg relativt hurtigt.

Men nu er de her altså, computerne, portalerne. Jeg elsker det, og er god til at lære nye systemer at kende. Jeg er en af lærergruppens superbrugerne i begge vores IT-systemer – Moodle og Lectio.

Men fordi det kommer naturligt til mig, så kan jeg godt glemme at ikke alle vores elever har arbejdet med noget der kræver IT, før de landede hos os. Jeg har svært ved at forestille mig et liv eller job hvor du ikke benytter en eller anden for IT, men det findes jo.

Jeg havde en elev der havde arbejdet med rengøring i 20 år, og hun var helt lost på den der helt nyindkøbte computer. Ord som ”browser”, ”minimer”, ”annuller”, ”adresselinje” var sort snak.

Det kostede meget energi og frustration fra både hende, og i øvrigt mange andre på holdet, der også følte sig i den grad på dybt vand, og så os undervisere. ALT foregår online. Alt materiale, opgaver, bøger, skema osv er online. Vi laver selvfølgelig masser af praktisk undervisning også, men platformen er altid digital.

Og det var på dette hold jeg havde diskussionen om hvorvidt de skulle være SSH’ere eller IT-teknikere. Og selvfølgelig skal de være SSH’ere. Men IT er nu engang en del af arbejdslivet, og uddannelseslivet. Vi er nået dertil hvor IT ikke er en særskilt disciplin, men blot et værktøj, på linje med at kunne læse og skrive.

Jeg er ikke bekymret for de fremtidige generationer, for jeg ved grundskolen arbejder med IT som et integreret værktøj, men den ret store generation af ikke-digitalt indfødte, der stadig gerne vil uddanne sig og arbejde, men som ikke har fået lært eller har lyst til at lære hvordan man gebærder sig på en computer og online. Jeg har ikke løsningen.