”Har du nogle gode snot-historier?”

Der hvor jeg slår mine folder, er vi 16 undervisere. 4 af os er uddannede skolelærere. Så er der et par ergoterapeuter, et par stykker med uddannelsen professionsbachelor i ernæring og sundhed, og så er resten sygeplejersker.

Jeg trives enormt godt i sådan en blandet flok. Vi snakker selvfølgelig meget om elever, om sundhedsvæsenet og I ved, verdens gang. Men meget ofte ryger samtalen enten under bæltestedet, eller over i noget med kropsvæsker.

Sygeplejersker har de bedste klamme historier!

Fx historien om manden der havde solgt en bil, der var mærkelig fedtet på indersiden af ruden. Det viste sig at han havde en tracheostomi, og i årevis havde siddet og nyst på sin bilrude og aldrig vasket den. Horrible fortællinger om fistelgange ved anus. (Google det, det er fascinerende læsning…). Horrorfortællinger om opkast, eksem, ekspektorat, blod, urin og selvfølgelig afføring.

Jeg har en stor fascination af menneskekroppen, og alt hvad den kan, så jeg labber det i mig. Men når der kommer nye i flokken, kan de godt kigge sådan lidt mærkeligt på os. Det er en del af vores arbejdspladskultur, som er unik for SOSU-skoler, og en af de ting der gør mig så glad for at være endt lige præcis her.