Penge gør det ikke alene

Med den nye finanslov kommer der penge til folkeskolen. Det er en yderst tiltrængt saltvandsindsprøjtning, da man i løbet af de sidste 10 år har sparet 21 procent af prisen på en undervisningstime og fjernet 18 procent af lærerstillingerne.

Det kan mærkes ude i klasselokalerne. Lærerne underviser rigtig meget og skal samtidig løfte en kæmpe, underfinansieret inklusionsopgave, hvor vi skal inkludere børn, der har det meget svært, fordi økonomiske argumenter vejer tungere end pædagogiske.

Samtidig viser de nyeste tal, at ingen af reformens mål er indfriet, og selvom vi aldrig må lade testresultaterne stå alene, er det ikke overraskende for mig, at kvaliteten af undervisningen er dalende.

Lyt til lærerne

Det er lærerne, der har nøglen til at hæve elevernes faglige niveau, men som tingene er lige nu, mener jeg, det er en alt for stor udfordring at finde tiden til at planlægge og evaluere undervisning, hvor alle elever tilgodeses. Når det kommer til læsning, oplever jeg, at det er svært at finde tiden til at læse med hver enkelt elev og vejlede dem i læsestrategier og valg af bøger.

Ressourcer til folkeskolen er en del af løsningen, hvis vi skal have dygtige elever, der trives, men vi har også brug for, at man lytter til lærerne. Det er lærerne, der ved, hvad der fungerer i klasselokalerne. Det er lærerne, der kan se på eleverne, at skoledagen er for lang. Det er lærerne, der ved at eleverne ikke trives bedre at få stukket en trivselsundersøgelse i hånden. Det er lærerne, der ved, hvad eleverne kan fagligt og socialt.

Derfor er det helt afgørende for vores folkeskole, at man lytter til lærerne og stoler på deres professionelle dømmekraft.