Mere skærm og færre bøger. Aarhus Byråd, handler I på et oplyst grundlag?

”Hvad er problemet?” Sådan spurgte en lærerstuderende, efter hun havde lyttet til oplæg fra en skoleleder, en lærerkredsformand og mit oplæg om min forskning i folkeskolen. Den lærerstuderende undrede sig: ”I er jo alle enige og forskningen siger det samme, så hvorfor forbedrer vi ikke bare folkeskolen på de punkter, der indlysende kunne ændres? Hvad er dilemmaet egentlig?” Et godt spørgsmål.

En del af mit svar - og dermed ikke hele forklaringen - var: ”Jeg har kun mødt politikere, der har gode intentioner, men desværre er det nok sådan, at nogle politikere ikke forstår konsekvenserne af deres beslutninger. De tror, deres beslutninger er kloge og gode for elevere. Men de skaber utilsigtet rammer, der gør det svært at lave en god skole.” Og efter at have læst, at politikere i Aarhus kommune påtænker at spare Børn og Unges fysiske undervisningsmaterialer på Center For Læring væk, er jeg bange for at netop dét, er ved at ske og tænker: Har politikerne i Aarhus Byråd mon overset konsekvenserne af den beslutning eller handler de på et oplyst grundlag?

I en facebooktråd for forældre til skolebørn i Århus kommune er frustrationen til at få øje på. Når forældre i folkeskolen ikke kan at se, at byrådspolitikere gør sig umage med at inddrage borgernes, medarbejdernes og eksperters viden i deres beslutninger, så mindsker det deres tillid til folkeskolens kvalitet (og demokratiet). Det er i sig selv bekymrende og vi ved tilmed, at forældres mistillid til skolen påvirker elevernes læring negativt (Forsyth et al., 2005). Så det skal vi prøve at undgå.

Dette indlæg giver derfor Thomas Medom, som Rådmand for Børn og Unge og på vegne af Aarhus Byråd, mulighed for at tage ansvar for jeres beslutning – hvad end den måtte blive. Vi ved nemlig også fra forskning, at tillid vokser, når beslutningstagere begrunder deres til og fravalg – uanset om man er enig i selve beslutningen (Kim og Maubogne, 1997). Følgende fem spørgsmål står frem:

Vi haft en ukritisk holdning til digitaliseringen. Fra forskning ved vi, at vi bedre husker det, vi læser analogt end på en skærm. Bekymrende, når så mange undervisningstekster er flyttet over på skærmen. Generelt viser den nyeste forskning i børn og unges sundhed, udvikling og læring at vores indføring af digitale apparater har været for ukritisk. I Sverige går politikerne derfor den modsatte vej og investerer i analoge materialer. Hvis skolerne i Århus i fremtiden skal låne bøger udefra eller fra hinanden, bliver det dyrere og sværere for skolerne.

- Er I bekendt med den forskning og de økonomiske konsekvenser ved at lukke CfL?

Chromebooks efterlader et lille økonomisk og didaktisk lokalt råderum. Nogle politikere vil måske tænkte: Jamen vi har jo investeret i Chromebooks, så derfor må bøgerne lade livet. Det er rigtigt, at der er investeret i Chromebooks. Men en del af Aarhus kommunes skolelederne klager over, at de er obligatoriske. Klagen handler bl.a. om, at skolerne selv skal finansiere det dyre vedligehold af computerne ud af eget budget, og at det kræver en halv medarbejderstilling at administrere udlevering, reparation mm. af computerne. Klagen handler også om, at mange - både lærere og elever - oplever at undervisningen generelt er blevet alt for computerbaseret. At den reducerer elevernes læring og trivsel. Som en skoleleder sagde:

- Hvorfor må vi ikke selv vælge, om vi vil have Chromebooks til alle eleverne og udgifterne forbundet derved? Eller bare vælge at have computere som klassesæt, som eleverne kan få til brug i timerne?

Et spørgsmål, der også tjener en forklaring. Derfor er det hermed sendt videre til jer. Med en anden brug af Chromebook, peger skolerne dermed selv på en mulig besparelse, der kunne bruges på de analoge midler, hvis skolerne selv måtte prioritere. Som det er nu, er Chromebooksne en politisk beslutning, der efterlader et lille økonomisk og didaktisk lokalt råderum.

Selvom Chromebooks ikke en ren solstrålehistorie ude på skolerne, har man indtil nu stadig haft mulighed for at variere undervisningen med bøgerne. Den mulighed er måske væk nu? Det får mig til at tænkte:

- Hvordan har I politikerne inddraget skolerne, så de med afsæt i deres faglige viden, kan rådgive jer om, hvordan deres undervisningsmidler bedst bruges, inden I sparer bøgerne væk?

Sidste men ikke mindst, tror jeg, I mangler at lytte til eleverne. Jeg har interviewet mere end 150 elever fra 5 forskellige kommuner og deres holdning til computere er entydig: Der er for meget skræm-undervisning og det er demotiverende. De ønsker sig undervisning med ”mere bevægelse” og flere ”hippiefag”- som nogle elever kalder kreativt arbejde og håndværksfag. På tværs af kommuner er den undervisning, som eleverne fremhæver som ”sjov”, den, som læreren selv har forberedt. Når den er ”sjov” betyder det ifølge eleverne, at de er mere udholdende, koncentrerede og får lyst til at komme i skole!

Ingen elever fremhæver undervisningsplatformene som Gyldendal, Alinea, Clio mm. Tværtimod.

Og eleverne oplever selv, at det er svært ikke at gå på nettet, hvis man skal sidde og arbejde ved computeren i lang tid: ”Det er også tit, der er nogen, der ikke kommer til at lave det på computeren, man skal, for der er alle mulige spil og sådan noget. Så det synes jeg ikke fungerer så godt” (Elev 8 kl.). Det er svært ikke at zappe rundt på nettet, når man keder sig lidt. Vi kender det selv som voksne.

Selvfølgelig skal eleverne også arbejde med computere. Der er utrolig mange fantastiske muligheder i kraft af computere og den nye teknologi. Det er vi alle enige om. Så det er slet ikke dén diskussion, jeg rejser. Men jeg rejser nogle spørgsmål til Aarhus byråd, i håbet om at I oprigtigt vil lytte til forskningen, skolelederne, lærerne og eleverne - i jeres bestræbelser på at skabe velfærd - og på den baggrund begrunde jeres valg til borgerne. Det vil - uanset svaret - skabe mere tillid til jer og til folkeskolen.

Referencer:

Forsyth, Barnes og Adams (2005) Trust effective patterns in schools. Journal of Educational Administration vol. 44:2

Kim og Mauborgne (1997) Fair proces: Managing in the knowledge Economy, Harvard Business Review.