Charlotte Papsø
Blog
Robinsonader i engelsk.
Survivor - med alle de ting der hører til det- at være strandet på en øde (tropisk) ø, efter et skibsforlis på sejlturen hjem fra lejrskolen på Hawaii.
På en helt almindelig engelsk fagdags-onsdag blev 8 årgang præsenteret for et enkelt valg. Skriv ned på en post -it hvad du vil medbringe på en øde ø . Medbring derefter din post-it ud til din gruppe og find ud af hvad gruppen har at gøre med. Opgaven er igang , eleverne er efter et skibsforlis strandet på 6 forskellige tropiske øer. Hver ø har en vulkan og en kilde med ferskvand , samt en masse klipper hvor der findes huler ( som de IKKE må gå ind i ...endnu) . På engelsk laver de dagbog over forliset og de dage der forløber på øen. De bygger øerne på pap og får derefter forskellige opgaver såsom at beskrive hvordan de laver ild, bygger shelters mm .Grupperne der har valgt at medbringe økser eller macheter som deres personlige genstand får lov at bygge med tændstikker ,mens grupperne der fx.havde medbragt toastbrød og hamburgerryg får at vide at deres mad er spist og at de må bygge med materialer de selv finder i naturen - læs: området omkring skolen. Vi ( min kollega og jeg) tjekkede husenes modstandskraft med vandpistoler og hvis de holdt fik gruppen point, ligesom de også kunne få point for ekstra kreative ting på deres ø.
Al instruktion foregår på engelsk og grupperne fremlægger dagbøger og får point for udførseln af de forskellige kreative opgaver. De bliver stillet overfor at skulle vælge en leder samt dilemmaer ifht at skulle straffe en kammerat som ( ved lodtrækning) viser sig at have spist af en af de 3 eksotiske frugter de har fundet på øen.( De måtte vælge selv).
Would you rather ... spørgsmål som fx "Get bitten by a shark" - "Stung by a jellyfish / Portuguese warrior" - or " Get stung by a stingray". Hver ting skal beskrives og kædes sammen i dagbogsform .. dette var et dilemma til dem der troede at man bare gik ud i vandet og fangede fisk med hænderne. De får også frit valg mellem en af følgende : "Fleas", "Sandflies" or "Mosquitoes".
6 lektioner fløj afsted og næstsidste aktivitet var at alle øerne blev lagt på gulvet og hver gruppe måtte så vælge hvilken ø de ville svømme over og stjæle en genstand fra. Jeg gætter på at øerne med tændstikhusene får stjålet deres økser .. Dagen sluttede udendørs med et overskyet , regnvådt spejderforsøg på at tænde ild med 2 sten - behøver jeg at nævne at de ikke fik meget gang i små bål .