Da Anna faldt på knæ og gav op – Morten R: Er du klar? II

Kære Morten

Her er en flig af Anna’ historie. Anna er en fiktiv lærer, men jeg er sikker på, at både du og jeg samt de fleste folkeskolelærere genkender Anna – og allerede nu har et blik for, hvem der bliver dette skoleårs Anna.

”Anna sidder alene i lærerværelsets sofa. Hun har en kaffekop i hånden. Hun har grædt. Hendes fortælling er, at hun, efter et langstrakt forløb med meget forarbejde, netop er blevet hældt ned af brættet i forhold til at få støtte og hjælp til Mathias fra 5. 

PPR-konsulenten var sendt i byen med krav om nye prøver og observationer, der dybest set mere handlede om at trække tiden for at spare penge. Hertil kom råd og anvisninger, der giver masser af fornuft i hverdagen for Mathias, men som kun kan gennemføres, hvis der er ekstra hænder i timerne, idet, der udover Mathias, også er 4-5 elever i klassen, der har sit at slås med. De ekstra timer har ledelsen allerede disponeret over, så der er ikke hjælp til Mathias, selv om der hele bordet rundt er en erkendelse af, at han har brug for hjælpen nu – og at klassen bliver presset ud over kanten, hvis der ikke sker noget i forhold til ham og de andre elever.

Næste dag er Anna sygemeldt. Arbejdsbetinget stress/ depression er lægens diagnose.

Det kommer ikke som en overraskelse. Alle på lærerkollegiet har registreret og konstateret Anna’ arbejdsvilkår. Alle ved, at hun har været ved lågen. Der er afholdt mange møder med den nærmeste leder – også sammen med teamet. Anna har igennem de sidste 4 år påpeget, at hun bruger meget tid på test og dokumentation, men når der skal følges op og handles på resultaterne, sander alt til. Navnlig der hvor løsningerne fordrer nye ressourcer.

Anna’ nærmeste leder har kun kunnet bidrage til Anna’ arbejdsdage med at træffe en perlerække af små dårlige beslutninger. Det handlede i bund og grund om, at denne ikke havde (har) en økonomi til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt samtidig med, at denne skulle presse lidt mere arbejdskraft ud af Anna. 

Hun har de sidste 4 år fået øget sit undervisningstimetal med 120 timer om året. I år er hun heldig. Hun har kun 835 undervisningstimer foruden en lejrskole, men omvendt skal hun være kontaktlærer i 2 klasser for 53 elever, og har derudover 4 klasser hun skal forholde sig til med de dertilhørende arbejdsopgaver. Anna har mødt Taskforceteam’ og konsulenter en mas, der i små episodiske tidslommer skulle give hende redskaberne til at kunne undervise en håndfuld af diagnosebørn og en hel del uden diagnoser.”

Når nu de små dårlige beslutninger samler sig til den perfekte storm, så er det Anna, der bærer konsekvensen af betingelser og beslutninger, der er givet og truffet andet steds. Det er hende, der til rundbordssamtalerne skal fortælle, hvordan hun kan vende tilbage til variationer over mere af det samme, som gjorde hende syg. Selv om det var hendes bisidder, der redder hende fra en opsigelse, så kunne denne ikke ændre meget ved hverdagen og vilkårligheden i hverdagen.   

Morten, det jeg savner i dit sidste skriv, er et klart billede af, hvorledes du på en anden måde og med en større gennemslagskraft end Dorte vil adressere Anna og hendes liges konsekvenser af et helt igennem urimeligt arbejdsmiljø. Hvordan vil du ved OK21 skabe et værn, mod det Lene Tanggaard meget præcist beskriver som ”ET-Faktorproblematikken”?

Hvordan vil du rebalancere centraliseringen af magten og decentraliseringen af ansvaret og konsekvens, som er det ideologiske baggrundstæppe for udfoldelsen af Lov 409/ folkeskolereform i folkeskolens hverdag?

Hvordan vil du genskabe en samhørighed og en nerve fra top til bund således, at Anna og hendes lige ikke oplever sig efterladt på perronen med en tomhed, når ”Shit hits the fan” og enten den uundgåelige opsigelse dumper ind i E-Boksen, eller hun tager konsekvensen og forlader Folkeskolen?

Dette og mange andre spørgsmål håber jeg, at vi når rundt om d. 26. august og til kongressen.

Alt det bedste til dig og dine

Henrik Steffens

Silkeborg Lærerforening – Kongresdelegeret