Hvad skal vi med DLF? - det fagpolitiske corner

Blog

Hundehoveder, elendige klamphuggere og lusede amatører

”Er vi gearet til fremtiden?” – En samtale om nye veje/ Stier?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg skal meget kraftigt understrege, at overskriftens udpluk af Egon Olsens forbandelser over sine medkumpaner ikke gælder mit syn på DLF’ formandskab og Hovedstyrelse. Tværtom.

Hvor rystende det end må forekomme, har jeg den dybeste sympati for Formandskabet- og Hovedstyrelsens insisteren på at udarbejde forskellige grundlag/ afsæt for en dialog med vores modparter. Deres stædige fastholden af, at det er kun via samtalen mellem parterne, der fører frem til løsninger på de store og små problemstillinger, der er i hverdagen- og for fremtidens folkeskole – kan kun aftvinge en respekt.

Uden det mindste strejf af et forlorent hykleri vil jeg betegne mit ståsted ganske tæt på: Det er i erkendelsen af, at det er ens ufejlbarlighed og tendens til at se verden ud fra sig selv, der ofte står i vejen for frugtbare løsninger. Det er kun i kraft af samtaler, diskussioner indenfor gruppen og fællesskabet, vi kommer videre til et fælles bedste. 

Hvad skal vi med DLF? - det fagpolitiske corner

En blog hvor man kan finde tanker om arbejdsmarkedspolitik i almindelighed og fagpolitik i særdeleshed - altid med afsæt i DLF og dagsaktuelle emner.

Så hvorfor 1. blogindlægs insisteren på en afsøgning af andre stier?

Fordi Pragmatikerens ståsted, synspunkter og argumenter har nu til dags enten ingen reel eller megen lidt gennemslagskraft i denne del af den fagpolitiske metier, der omhandler magt og indflydelse. Den er overtaget af den moderne Kyniker, der i sin fascination af den kyniske fornuft har reduceret alt det værdifulde til en værdi. Pragmatikeren har pt intet at stå imod med overfor en modpart, der uden blusel bruger sin magt og vilje til at gennemføre, hvad der tjener sig selv og sine.

Bl.a. arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup har et blik for konsekvenserne af Kynikerens beslutninger i sin beskrivelse af forråelsen på arbejdsmarkedet og et muligt kommende opgør med fastansættelsen. 

Forstå mig derfor ret. Det handler ikke om, at enten går vi videre af DLF’s sti mod den evige fortabelse og glemsel – eller så følger man vejen mod paradis. Det handler ej heller om DLF som lusede amatører, der pga. inkompetence har efterladt medlemmerne nøgne overfor Kynikerens vilkårlighed eller undertegnede som aktivistisk, revolutionsromantiker ud af den værste 68’er nostalgi. 

Det handler om, at når nu DLF retter blikket mod OK18-kommisionens arbejde og den kommende periodeforhandling ved at invitere til en samtale om ”Vi er gearet til fremtiden?” – kunne dette så ikke blive anledningen til at få startet en samtale om, hvorledes vi fra forskellige positioner bliver i stand til sammen at gå af nye stier, der har kraften til at imødegå en mere klassisk udøvelse af magt, hvor det mere handler om at vinde 5-0 fremfor 1-1?

Alt det bedste til jer og jeres