Blog
Kan man lave pissegod undervisning på kommando?
Jeg er normaliseret. Det betyder, at jeg skal holde ferie, når jeg har ferie. Ikke arbejde. Det får jeg nemlig ikke løn for. Men. Hvad gør man så, når man som engelsklærer bliver vildt inspireret til et Skotlandsforløb i 8. klasse, mens man er på sommerferie i Edinburgh? Lader idéerne fare og håber, at de dukker op igen på et tidspunkt, hvor man tilfældigvis sidder på skolen med Meebook foran sig – klar til at planlægge på kommando?
Foto: Det var bl.a. her i Princess Street Gardens midt i Edinburgh, at jeg fik nogle af idéerne til et Skotlandsforløb i 8. klasse.
I år besøgte jeg Skotland for første gang. Turen gik til Edinburgh, og her tre uger senere er jeg stadig småberuset af den smukke by. Mens jeg travede gaderne tynde og begejstret sugede til mig af indtryk og viden om dette for mig endnu uopdagede land, blev engelsklæreren i mig inspireret. Det var ikke noget, der var planlagt. Det skete bare. Og en eftermiddag på hotellet skrev jeg nogle idéer ned til et Skotlandsforløb i 8. klasse. Er det at arbejde i sin ferie? Ja. Må man det, når man er normaliseret? Nej. Men det var lige præcis dér, idéerne var der, og det var dér, jeg var nødt til at gribe dem.
Forberedelse på kommando giver pissedårlig undervisning
I indlægget her lovede jeg mig selv, at det var slut med at arbejde i ferierne. Jeg synes nemlig, det er vigtigt, at vi lærere står sammen og viser, hvad en normalisering betyder. Hvad man får, hvis man fjerner fleksibiliteten i vores arbejdstid og tvinger os til kun at forberede undervisning på fastlagte tidspunkter. Man får pissedårlig undervisning. Og selvom det her er sat på spidsen, så er der noget om snakken. For de tanker og idéer, jeg nedskrev den torsdag eftermiddag på et hotel i Edinburgh, havde jeg sandsynligvis ikke kunnet komme på i uge 32, hvor tiden er sat af til at lave årsplaner og god undervisning. På kommando.
Jeg bestemmer ikke selv, hvornår jeg får de gode idéer
Jeg tog ikke til Skotland for at arbejde. Tværtimod. Men jeg bestemmer altså ikke selv, hvornår jeg får gode idéer. Og selvom jeg ikke vil betragte mig selv som hverken dement eller indehaver af generel dårlig hukommelse, så forsvinder nogle af de idéer altså, hvis jeg ikke skynder mig at skrive dem ned. Og det er pisseærgerligt, hvis man gerne vil lave god undervisning. Men man kan selvfølgelig også bare være ligeglad og undvære det forløb om Skotland, som jeg af ren og skær begejstring ikke kunne lade være med så småt at planlægge. I min ferie.