Blog

Lærerne kan ikke løfte folkeskolen alene

I øjeblikket lægger KL og Danmarks Lærerforening arm om lærernes arbejdstid. Som lærer er der ingen tvivl om, hvad jeg ønsker, der kommer ud af overenskomstforhandlingerne. Men vi skal stadig huske, at mere forberedelse og bedre undervisning ikke nødvendigvis er lig med mere læring. Der skal nemlig to til tango.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: flickr.com/CollegeDegrees360

Det er onsdag morgen, og klokken har lige ringet ind til første time. ”Good morning”, siger jeg, da jeg åbner døren til klasselokalet. De fleste af eleverne i 8.Y har allerede fundet deres pladser og er ved at starte deres PC’ere op. En dreng kommer op til mig og undskylder, at han ikke har forberedt sig til dagens undervisning, fordi han har været syg. En pige vil vide, om jeg kan anbefale nogle gode romaner på engelsk. Andre spørger ind til min holdning til den aktuelle politiske situation i USA, der fylder medierne denne morgen.

Nysgerrighed og lærelyst rykker fagligt

På mange måder er eleverne i 8.Y ikke anderledes end mange andre engelskhold, jeg har haft. Der er en bred vifte af forskellige typer og personligheder til stede, - og så er de naturligvis teenagere med de udfordringer, man nu har i den alder. Det her er ikke Utopia. Men de har gjort noget, som jeg ville ønske, at alle elever gjorde, og som jeg tror, batter mindst lige så meget som forøget forberedelsestid: De har påtaget sig et ansvar både som individer og som hold. De ved, at de også selv skal yde for at lære, og derfor har de sammen skabt et læringsrum, der emmer af nysgerrighed og lærelyst, og hvor det at fejle ses som noget helt naturligt og ikke mindst nødvendigt for at dygtiggøre sig. Og dét – skulle jeg hilse og sige – rykker helt vildt!

Vi kan ikke løfte folkeskolen alene på forøget forberedelsestid

Der er særligt to grunde til, at det fungerer så godt i 8.Y. Dels har eleverne taget et valg om at ville lære, og dels har vi at gøre med nogle forældre, der støtter deres børn i det valg, og som samtidig bakker op om skolen i en grad, jeg sjældent har set. Som engelsklærer ville jeg ønske, at 8.Y ikke var speciel. At jeg havde haft – og får – flere engelskhold som dem. For uanset hvordan overenskomstforhandlingerne ender, og uanset hvor meget mere forberedelsestid, vi lærere får (hvis noget overhovedet…), så kan vi ikke løfte folkeskolen uden eleverne og forældrene. Der skal to – nej faktisk tre – til tango.