Blog

Manipulerer jeg mine elever ved at være en personlig lærer?

Mine engelskelever i 2016 vidste godt, om jeg var til Trump eller Hillary. Ifølge Dansk Folkeparti er det nok manipulation af mine elever. I min verden er det at være en autentisk og personlig lærer. Men det udelukker ikke professionalisme. For er man bevidst om sin rolle i klasselokalet, behøver man ikke skjule sig bag en maske.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Disse elever i 9. klasse fik at vide, hvem jeg støttede i den amerikanske valgkamp i 2016. De ville have gættet det uanset. Jeg kan nemlig ikke skjule, hvem jeg er. 

Da Hillary Clinton og Donald Trump i 2016 battlede om præsidentposten i USA, fyldte det naturligt nok i min engelskundervisning i udskolingen. Mine elever skulle lære, hvordan et amerikansk præsidentvalg foregår, og de skulle tilegne sig viden, der gjorde dem i stand til selv at vurdere, hvem de mente, var den bedst egnede kandidat til at vinde valget.

Min politiske holdning i undervisningen

”Hvem håber du på vinder valget, Maria?” Spørgsmålet fik jeg flere gange om ugen under valgkampen. Og jeg svarede. Helt uden at tøve. For selvom jeg har med unge mennesker at gøre, og selvom jeg er helt bevidst om, hvor lette de er at påvirke, og hvordan jeg for (nogle af) dem er et forbillede, så faldt det mig helt naturligt at svare. Ærligt og redeligt. Naturligvis med argumenter, der var både ordentlige og respektfulde overfor begge kandidater.  

Jeg kunne også have undveget deres spørgsmål. Jeg kunne have sagt, at det ikke kom dem ved, og at mine politiske holdninger var private og ikke relevante for undervisningen. Men de ville have vidst det alligevel. For da jeg kom op i klassen om morgenen onsdag d. 9. november 2016, kunne de se det på mig. Jeg er nemlig lærer, ikke skuespiller.

Åben og ærlig, men samtidig professionel

Jeg er meget bevidst om min rolle i klasselokalet. Jeg er meget bevidst om, at jeg potentielt kan påvirke nogle af de unge mennesker ved at være personlig, åben og ærlig. Derfor kender jeg mine grænser, og derfor overvejer jeg altid, hvordan jeg udtaler mig i forskellige henseender. Dét synes jeg er at være professionel uden at behøve skjule mig selv og den, jeg er.

Det ville være rart, hvis Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti kunne forstå, at man som lærer ikke indoktrinerer sine elever, fordi man er personlig og autentisk. Ønsker man en lærer, der slet ikke påvirker sine elever, skal man overveje en robot i stedet. Den har nok heller ikke en favorit i en amerikansk valgkamp.