Mortens mening
Blog
Spanskrøretsgenindførelseifolkeskolen.dk ;-)
Jeg er selvfølgelig ikke tilhænger af spanskrør og afstraffelse af elever, men for en del elever har moderne samtalepædagogik fejlet, og hvad gør vi så? Findes der et moderne alternativ til Mogens Frohn og Fulton pædagogikken?
Til daglig er jeg en del af det vi kalder de gamle ronkedorers klub, på den skolen hvor jeg arbejder. Vi er ofte utilfredse med noget. Ikke blot fordi vi er sure gamle mænd, men mere fordi vi vil det her med eleverne så meget, at det kan være svært at accepterer begrænsninger i form af dårlig økonomi, manglende tid og slatne forældre eller hvad vi nu mener problemerne er.
Når eleverne dummer sig og opfører sig forkert i vores nærvær siger vi fra. Vi griber situationen og siger opfør jer ordentligt og vi ligger ikke fingre i mellem, for en del af det at være en autentisk lærer er, efter min mening, også at turde sige fra. Og hvis det er noget der er særligt alvorligt, jamen så kan en opsang eller en skideballe være på sin plads - helt i overensstemmelse med at være autentisk.
Og ja, jeg mener at skældud skal være en del af paletten. En slags pædagogisk irettesættelses taksonomi, hvor vi taler med eleverne, tilretteviser, synliggør vores skuffelse og lignende, før det kommer til skældud, men inden vi kommer dertil at vi snakker om et andet skoletilbud. Det er naturligvis ikke noget man skal gøre hele tiden – så bliver man bare skinger og det mister effekten.
Fornylig blev tidligere NOPA skribent, Sofie Münster, interviewet til Zetland, hvor hun qua hendes bachelor i psykologi var blevet opmærksom på at det er vigtigt at forældre er tilstede, tør sætte grænser og vise deres børn hvem de i virkeligheden er. Det samme vurderer jeg at man kan sige om lærere. Det vigtigste er relationen til eleverne og den bliver først rigtigt god, når man viser eleverne hvem man er og tør sige til og fra.
Hvis vi vil bruge skældud-kortet er det dog vigtigt at vi er gode til at komme videre og give en ny chance. Og her vurderer jeg at vi kan lære af andre brancher, hvor man er mere vant til at rense luften. Eksempelvis har jeg arbejdet restaurationsbranchen, hvor bølgerne kan gå meget højt imens der laves mad, men lige meget hvor meget man har dummet sig med en ret, ved man at når ekkoet fra skideballen dør ud, så er det videre og det eneste der tæller herfra er den næste ret, hvor man kan gøre sit bedste. Og så den næste ret … og så den næste …
Vi er nødt til at finde en måde der kan bruges, når den almene samtalepædagogik slår fejl. Og hvis ikke vi skal skælde ud eller helt tilbage til tricks fra den sorte skole, hvad gør vi så?