Blog

Angst hos børn

One of the coolest kids in town

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Psykologen på Bryggen

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i '94 og specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi. Jeg er ansat på en Børne-Ungeafdeling og har egen praksis. Min væsentligste opgave er at inddrage mig selv kreativt og minimere den professionelle attitude. Dog uden at tabe min professionelle rolle af syne. De mennesker, der søger hjælp, mangler retning. De svæver i ingenting. Så min opgave bliver at give tingene retning igen og understøtte den handlekraft, der skabes gennem samtalen. At være medmenneske. At være til stede og nærværende og give samtalepartneren håb. Jeg blogger i min fritid om det moderne familieliv www.jeanneomfamilieliv.dk. Nu også her på Folkeskolen, hvor fokus vil være børn og unge. Jeg ser frem til komme i dialog med dig.

Kender du det, at der er dage, hvor man bliver ramt lige i hjertet af glæde og stolthed over at være vidne til noget fantastisk?

Vi har netop afsluttet det seneste gruppeforløb for børn, der kæmper med angst. Tolv ugers hård træning. Alle fik et diplom og en T-shirt med påskriften : One of the coolest kids in town

For hold da op, hvor har de været seje. Alle, der har prøvet at blive ramt af et angstanfald, ved, hvad det kræver af mod at konfrontere angsten.

Når vi tænker, at der er fare på færde, oplever kroppen angst symptomer. Også selvom der ingen fare er. Vi tror det, og den begynder derfor at udskille hormonet adrenalin, som bringer kroppen i en kamp eller flugt tilstand.

Skide smart, hvis nu vi skulle væk i en fart. Rigtig invaliderende, når der reelt  ingen fare er. Vi har lavet en tankefejl. Tolket forkert og vupti er der gang i hele kroppen.

Adrenalinet påvirker dit hjerte, så det banker hurtigere. Puls og blodtryk stiger. Blodet strømmer til musklerne, så de vokser og føles spændte. Adrenalinet sørger også for, at du begynder at svede. Genialt hvis kroppen skulle holdes kølig i kampens hede.

Vejrtrækningen bliver hurtigere, fordi hjertet har travlt med at sende mere ilt rundt i kroppen. Når du hyperventilerer udånder du større mængder CO2 og blodets surhedsgrad påvirkes, og du får en prikkende fornemmelse i  fingre, øreflipper og kinder. Måske bliver tunge og mund følelsesløse.

Du bliver ør i hovedet og måske helt svimmel, så du kan blive nervøs for, om du er ved at besvime. For at have energi til at komme væk fra faren sparer kroppen på ressourcerne og holder op med at danne spyt. For at spare på energien sættes også fordøjelsen i bero, og du får måske kvalme. Nogle får tynd mave.

Det er faktisk kun naturligt, at man vil forsøge at undgå situationer, der fremkalder angsten. Men for at slippe af med angsten skal man gøre præcist det, man ikke har spor lyst til.

Derfor var det stolte børn og forældre, der gik hjem igår eftermiddag. Og børnene får et bedre liv. Et liv, hvor de igen kan gøre ting, som de synes er sjove.