Kridt eller skidt

Kridt eller skidt?

Kridtspray. Det stod der sort på hvidt i alle mulige farver. Jeg kunne slet ikke få armene ned. Endelig kunne eleverne og jeg give den fuld gas med det de alle og jeg selv havde drømt om i årevis: spraymaling på offentlige områder. Nu fuldt legalt, for det holdt kun indtil første regnskyl. Sikke en fabelagtig opfindelse. Jeg bestilte fluks et sæt i forskellige farver. kvaliteten skulle lige prøves af, før vi gik helt amok i budgettet.

Femte og fjerde årgang skulle have forløb om street art i billedkunst med forskelligt fokus og jeg kunne lynhurtigt regne ud, at dekorationen af skolen udeområder, også ville spille fint sammen med den kommende årlige åbent hus festival, hvor alle klasser præsenterede lokalsamfundet for vores skole.

Skolen er under ti år gammel og fungerer samtidig som kommunens offentlige svømmehal og bibliotek. Bygningerne er flotte og udeområderne pæne, men der er tydeligvis ikke ødslet budget på legepladser. Indendørs er der en del restriktioner for, hvad man kan dekorere med, så var der ikke børn på området, kunne det ligeså vel være et butikscenter, som en folkeskole.

Femte årgang arbejdede med logoer og reklamer. Vi havde lavet logoer for diverse firmaer i Hamaperler og hængt op i træerne udenfor hovedindgangen. Nu skulle de lave deres eget reklameslogan for skolen og spraymale det ved en indgangsvej.

De fik deres eget område, så man kunne fornemme, at det var et projekt og ikke hærværk.

Ungerne var begejstrede. Der var helt stram struktur på, hvem der tog hvilke dåser med ud og hvorvidt de kom tilbage. Ingen var interesserede i, at en dåse blev glemt ude, til fri afbenyttelse for tilfældige forbipasserende.

Jeg gik rundt og beundrede elevernes værker og påbød afvaskning, hvis nogen formastede sig til at freestyle udover de aftalte rammer, selvom jeg udmærket forstod, at de kunne blive fristet til det.

Fjerde årgang var ikke mindre imponerede. De fik til opgave at designe udelege på et andet område, hvor der var masser af plads til hinkeruder, ostebaner, jeg melder krig mod cirkler og hvad de nu ellers fandt på af geniale forslag.

Pludselig lignede vores skole en skole.

Der var farver, invitation til leg og velkomsthilsner om, hvor klog man blev af at gå her.  Indgangspartierne blev en vandring over en regnbue af glæde og virkelyst.

Arbejdsmanden, som fejer gården med fejemaskine, fortalte mig glædestrålende, at han forsigtigt havde prøvekørt et lille område og sagtens kunne feje, uden at ødelægge børnenes værker. Flere kollegaer roste projektet og meddelte, at det både gav sjovere frikvarterer for børnene og godt humør hos dem selv, når de trådte ind på matriklen om morgenen.

Efter sol kommer regn.

Da regnen kom holdt vi vejret. Vores kunst klarede det første regnskyl. Det klarede også de næste. Børnene var glade. Andre rynkede bekymret bryn. Hvor længe skal vi så se på det der? Inviterer det andre til at tro, vi ønsker området overplastret med spraymaling...også af det ikke vaskbare slags?

En morgen åbnede jeg intra og fik lussingen sort på hvidt og måske var det endda en smule rødt: Det er IKKE tilladt at anvende kridtspray på skolens områder. Fremover må eleverne kun male med almindelige skolekridt.

Stikket blev trukket ud af euforien og billedkunstholdene blev bedt om at skrubbe udeområderne rene. Nogen nåede det, andre havde for travlt med at udføre skolechefens nyindførte ekstratests fra det såkaldte effektprogram. Man må jo prioritere det, der giver mest læring, eller noget. Det ellers så høje loft på vores skole hang lige over ørerne på os og vi trak tilbage i lokalerne og håbede på regn.