Stina Egedius Miller

Blog

Håndværk og design i det fri

Man kan sagtens flytte undervisningen ud i naturen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

“Stina jeg har lige fundet på et godt dyr!” Pedro kommer spænende ind mod Spejderhytten, hvor vi har sat to fjerdeklasser i stævne til en fagdag med håndværk og design.

Stina Egedius Miller

Jeg elsker den danske folkeskole! Mit lærerhjerte slår et par ekstra slag, for børn med behov for særlig tilrettelagt undervisning og inklusion af disse, når det er det bedste undervisningstilbud for barnet. Jeg brænder for de praktisk musiske fag og undervisning, hvor man arbejder tværfaglig og tematisk. Jeg er uddannet pædagog og lærer, ansat på Nordstjerneskolen i Gribskov og har absolut gjort min samfundspligt med hensyn til at sætte børn i verden.

Solen skinner og bortset fra de høfeberramte, som holder sig tæt ved hytten, har vi treoghalvtreds glade elever ude i en “udenfor se og høreradius” omkring hytten.

De har fået til opgave at designe et dyr af naturmaterialer. Jeg har vist dem eksempler på, hvordan det kan løses hjemmefra og vi har også medbragt en trækvogn, hvor vi har pakket perler, tråd, garn og de livsvigtige limpistoler, som der heldigvis er strøm til i hytten.

Et fristed til undervisning.

Vi er så heldige, at vi kan booke hytten til forskellige undervisningsformål og jeg har været der flere gange og undervist i billedkunst også.

Jeg synes, det er fantastisk at inddrage naturmaterialer i den kreative undervisning. Det er en skøn rejse at se børnene opdage velkendte former få et helt ny funktion. Hvordan et blad kan forvandles til en sommerfuglevinge eller en kogle blive verdens flotteste egernhale. Har knopperne i en mælkebøtte egentlig ikke altid lignet øjne og der var en kæp, som bare ligger og ligner en haj.

Når vi er i lokalerne på skolen, har vi som regel vanvittig travlt med at hjælpe til højre og venstre. Jeg har faktisk flere gange i år tænkt på, om de opgaver vi stiller dem overhovedet er passende for 4. klasses elever.

Herude er der plads til alle. Børnene har fået en opgave, som er til at gå til og vi får meget mere tid til at tale med den enkelte.

Det fede er jo børnenes forskellige tilgang til opgaven.

Ude i gangen har to af pigerne siddet koncentreret i over en time og designet, udført kasseret, designet og udført igen. Vi få et totalt grineflip den ene og jeg, da hun viser mig resultatet, en lillebitte, men meget fin flamingo.

En anden dreng har hurtigt en ide, men bruger lang tid på at finde de sidste detaljer til sin hjort, fordi han har besluttet udelukkende at bruge naturmaterialer og ikke nogle af hjælpematerialerne i trækvognen.

Da Pedro kommer på sit dyr har vi været der i tre timer. “Hvad skal du så lave?” spørger jeg. “ En søstjerne!” siger han og holder triumferende fem kogler op foran mig. “Og det gør Pelle og Kasper også”. Jeg nikker bekræftende og spørger ham med et smil, om de er kommet til at bruge tiden på at lege. Han nikker og smiler skævt. Han og vennerne er nemlig kommet til at bygge en hule, imens de skulle finde materialer. Pludselig er de kommet i tanker om, at der også var en opgave, der skulle løses. Jeg roser ham for at nå begge ting på een gang, det er godt gået. At bygge hule er vel også inden for designområdet og kender jeg dem ret, så har de også gennemgået adskillige demokratiske processer i tilblivelsen af den.