Stina Egedius Miller
Blog
Skrub af!
Hvem skulle have troet de ville det?
“Åh Stina må vi ikke nok komme på skrubbe af holdet?”, to fjerdeklasses piger ser på mig med bedene øjne. Hvem kan sige nej til det?
Skrubbe af holdet er en aktivitet, jeg har introduceret i billedkunstundervisningen igennem flere år.
Jeg har intet problem med, at det kan ses billedkunstlokalet er et værksted. Men af og til er det alligevel meget rart at få gjort ordentligt rent og det har vores rengøring altså ikke tid til i løbet af året.
Heldigvis er flere af børnene ret vilde med den aktivitet. Jeg har til gengæld lovet ikke at røbe det overfor deres forældre, som kunne komme til at drage uheldige paralleller til rengøring på værelset hjemme.
Altid et valg.
Når jeg foreslår det som aktivitet, er der af og til nogen som udviser en vis skepsis. Men det ender ofte med, at de som kaster sig over opgaven med at skure og skrubbe malerklatter af, bliver så optagede af det, at de tigger mig om at bruge frikvarteret på det også.
Det får de af og til også lov til.
Skrub af holdet kan også vælge at få orden på skabene, sortere materialer eller afprøve tusser. Det er der også en del strukturerede elever, som synes er en ren fest. Jeg har haft tilsyn med lokalet i to år nu, begge år uden at få tid til det, så her har jeg heller ingen skrupler over at lade de kære små komme til. Jeg kunne dog aldrig drømme om at pålægge dem opgaven.
Når vi har perioder med valg, så er en af aktiviteterne altså skrubbe af holdet. Vil man ikke det, så vælger man jo bare en aktivitet af mere kreativ karakter.
Hov du! jeg har lige brugt en time på det bord.
Det bedste er, at eleverne føler et større ansvar for at holde det pænt bagefter. Jeg forsømmer aldrig en chance for at fortælle den næste klasse, at der lige har stået en gruppe elever, som har gjort en indsats på et område og det bliver som regel modtaget med beundring og respekt. Det er også et rigtig godt wake up call, til de elever, som hver eneste uge skal diskutere, hvorvidt de skal rydde op efter andre end sig selv. Ingen går før lokalet er i orden, vi hjælper hinanden i klassen. De forundres unægteligt, når kammerater vælger at gøre rent efter indtil flere årgange. Jeg lader dem rengøre eller ordne lige præcis det område de har lyst til og kan overskue, alt er bedre end at det ikke bliver gjort. Hovedrengøringen kan bare komme an, vi har allerede taget det værste, med fornøjelse.