Måske var han blevet klogere af at demonstrere?

Da min teenager smørret foreslog, at han skulle erstatte skoledagen med demonstration den 15. marts, tog jeg ham slet ikke alvorligt. For en der mere end een gang har smidt en pantflaske i skraldespanden, er det svært at tage seriøst, så jeg løftede bare et øjenbryn og han tog pænt i skole. Men i virkeligheden ville jeg have bakket ham op i netop den sag, hvis det havde været vigtigt for ham og det ærgrer mig, at det ikke er.

Faktisk fortryder jeg, at jeg efter en lang arbejdsdag ikke lige var årvågen nok til at være lidt nysgerrig omkring, hvad han ville med det? Om han egentlig har en holdning eller om det bare var en kærkommen mulighed for at slippe for skoledagen.

Jeg er ret sikker på, at det er det sidste og det var også derfor, at han endte med at være en af de syv, som dukkede op til undervisning. Men hvad nu hvis han havde fået noget ud af at deltage alligevel, trods uklare motiver?

Jeg husker tydeligt min første 1.maj. Vi var en del fra 10.klasse, som tog lokaltoget hele vejen fra Fredensborg til Fælledparken. Vi var ræverøde og fyldte os med solskin og grønne Tuborg. Men vi blev også overvældet af fællesskabsfølelse, håb og kampgejst. En førstegangsforståelse for at vi var en vigtig del af noget større, også dem som primært var fulgt med for at drikke øl i solen og undgå skole.

Heldigvis har masser af andre unge forstået at klimaet kræver opmærksomhed,nu! Godt gået at I mødte talstærkt op og stod sammen. Uanset med hvilke motiver I drog afsted, så er jeg sikker på, at I kom hjem med noget uvurderligt og uforglemmeligt, som påvirker jer fremover.

Se det er dannelse og det foregår både i og udenfor folkeskolen. Udviklingen af den trives vældig godt i fællesskabet, for det er der, man spejler sig i andre og bliver klogere på sig selv. Alle får noget med, lige det som de er parate til i netop deres udvikling. Når man bliver klogere på hvem man er, er det lettere at tage ansvar og vi har i den grad brug for unge, der tør tage ansvar.

Jeg lover at næste gang min teenager viser interesse for noget som i sidste ende kan involvere ham i vigtige samfundspolitiske spørgsmål og give ham den følelse af at være en vigtig og ansvarlig del af det, så hopper jeg ud af hamsterhjulet og min egen kortsynede hverdagsovelevelsesstrategi  af nærområdefokus og lytter til hans tanker og motiver. Der er jo heldigvis allerede en mulighed i starten af maj.