Blog
Der skal sættes mere fokus på statsejede organisationers indflydelse på samfundet
Flere og flere gange ser vi at organisationer skaber et forkert indtryk hos forældrene, så den nye folkeskolereform bliver set som guld og grønne skove - men er det demokratisk? Er det borger-lighed?
Endnu en omgang Debatten med fokus på skolereformen - yes!
Endnu en debat omhandlende skolereformen – ja tak! Må de rette blive inviteret til debat på landsdækkende fjernsyn, så vi virkelig kan få vist hvordan Danmarks samfundsproblemer faktisk ser ud!
Jeg sætter mig med en kop kaffe, tænder min computer og vupti! Dér står de sædvanlige debattører for at diskutere skolereformen; den gode Christine Antorini, vores undervisningsminister Merete Riisager – men hov. Der er Danske Skoleelever? Sikke en overraskelse!
En ren skuffelse. Debatten om den danske folkeskole kommer altså ikke videre, hvis der ikke kommer nye synsvinkler på bordet. Christine Antorini snakker som sædvanligt om følgeforskning, Merete Riisager snakker om at give folkeskolen tilbage til forældrene og Danske Skoleelever snakker ud i luften om, at kommunerne får én sidste chance til at implementere skolereformen – ellers kommer eleverne efter dem (også selvom Danske Skoleelever faktisk bliver købt af kommunerne).
Falsk markedsføring er hvad det er
Hvis vi så nu skal sætte fokus på den demokratiske debat og borger-lighed som vi har i Danmark, hvor vi har ytringsfrihed og en demokratisk stemme, kan man så kalde Danske Skoleelever en demokratisk elevorganisation, når de er købt og betalt af staten? Det mener jeg ikke.
Efter den nye skolereform er Danske Skoleelevers budget nemlig stedet med 8.7 millioner kroner, viser en undersøgelse som Altinget har offentliggjort på deres hjemmeside.
Er det sådan man sætter borgerens synspunkt i perspektiv? Danske Skoleelever kommer jo med usandt fakta, når de siger at de er en demokratisk organisation som kun vedtager politik som eleverne i organisationen gennemfører. Er det demokratisk at gennemfører en promovering af den nye skolereform til gavn for Undervisningsministeriet, så forældre får det forkerte indblik i hvordan den danske folkeskole faktisk fungerer?
Initiativer der fungerer i de eksisterende rammer...
Det skal vel ikke være nogen hemmelighed, at den danske folkeskole ikke fungerer når nye initiativer bliver ved med at blive proppet ned over hovederne på folkeskolerne rundt i Danmark, og hvis vi tager et par af de nye initiativer kan vi tage mobbe-klagenævnet som Danske Skoleelever fik gennemført, så skolerne har pligt til at tage mobning alvorligt i de enkelte situationer.
Vi kan også fx tage den obligatoriske lektiecafé som heller ikke fungerer fordi der ikke bliver prioriteret penge, når det kommer til folkeskolerne rundt i Danmark – men kæmper Danske Skoleelever for at afskaffe den obligatoriske lektiecafé? Nej, det gør de ikke.
Understøttende undervisning. Et pragtfuldt eksempel på at holde eleverne i skole – bare for at være i skole. Den understøttende undervisning fungerer heller ikke i praksis fordi, at penge og midler ikke bliver sat til rådighed for lærerne og eleverne – kæmper Danske Skoleelever for at få den understøttende undervisning afskaffet? Nej.
Så alt i alt kan man vel sige at organisationen Danske Skoleelever ikke kæmper for eleverne – de kæmper for eleverne, og spreder desuden et falsk budskab om at den danske folkeskole fungerer godt (i de eksisterende rammer). Sætningen i parentes er den danske folkeskoles sikkerhedsnet for de statsejede folkeskole-organisationer. Heldigt for dem.