Omdrejningspunkter

Kampen om den gode skole

Egemarkskolen og Byghøjskolen findes ikke. I hvert fald findes de ikke som navne eller fysiske steder, der kan udpeges. De er blot et tankeeksperiment. Jeg ved ikke, hvor det vil føre hen, men her kommer en intro til de to skoler. Måske er noget genkendeligt, måske er der noget, der ikke er. Måske tænker læseren en tanke eller to måske ikke.

På Egemarkskolen er man meget optagede af børnenes præstation. Lederen udtaler direkte: “Jeg kan simpelthen måle kvaliteten af undervisningen og se, hvor dygtig læreren er ved at se på elevernes præstation”. Han fremfører endvidere at undervisningsvejlederens vigtigste opgave er at teste eleverne, aflæse resultatet og herefter rådgive læreren i, hvilke fejl der helst skal undgås til næste gang. Lederen håber så, at læreren tager ved lære. På Egemarksskolen er man i egen forståelse meget effektive. Undervisningsvejlederen rammesætter fagudvalgsmøderne og for at fremstå effektiv og få kollegernes accept, er alle punkter på dagsordenen tidsfastsatte. Når tiden er gået, er punktet færdigdrøftet. Alle er meget glade for, at man kan gå hjem til tiden. Man drøfter ofte indkøb af materialer og hvilke elever man gerne vil tage ud til ekstrakurser, så disse kan hæve det faglige niveau op over dumpegrænsen. På Egemarkskolen er der fokus på de elever, der ikke lever op til de krav undervisningen stiller. Præsterer man dårligt i test, så sættes der ind med ekstra undervisning, så elevens problemer kan løses. Denne undervisning udføres af vejlederne, da ledelsen mener, at vejlederne med deres uddannelse må være de bedst egnede til at undervise eleverne. Dette understøtter lederen med data. Disse data viser klart, at det lykkes at løfte de specialunderviste elever op på et højere niveau.

Byghøjskolens selvforståelse er en lidt anden. Lederen siger: “Mine lærere er kvalificerede gennem deres uddannelse.” Men han fortsætter, at de jo resten af lærerlivet skal være i evig bevægelse sammen med eleverne af de simple grunde, at mennesker er forskellige, tiderne skifter og samfundet ændrer sig. Han fortæller, at han som leder er langt mere optaget af, om lærerne på hans skole er kompetente frem for professionelle. Lederen fortæller, at det er svært at definere den professionelle lærer, især når det at være professionel af nogen defineres som kun at forholde sig til eleven gennem data/test. Vejlederne udøver distribueret ledelse, hvilket betyder de står i spidsen for et fagprofessionelt praksisfællesskab. Vejlederne udøver ledelse, men som en af vejlederne jeg tale med en dag sagde: “Vi udøver som vejledere ikke personaleledelse, men har til opgave at stå i spidsen for de professionelle praksisfællesskaber”. “Vi laver i udgangspunktet som vejledere ikke rådgivning eller underviser i bestemte måder at der skal undervises på”. Hun fortalte endvidere, at når en kollega følte at noget ikke virkede i undervisningen, så var det en del af det professionelle praksisfællesskabs kultur, at man tog dette med på det ugentlige møde, for at lytte til kollegernes refleksioner, for derigennem at kunne lave ændringer i undervisningen eller elevens situation som kunne gøre en forskel. Kort sagt, så er man på Byghøjskolen optagede af børnenes læring.

Som skiftesvis flue på væggen eller "opsøgende journalist" vil jeg i denne tråd dykke ned i disse to skoler.

Refleksioner:

Hvilke tanker og ideer kan der ligge bagved opfattelsen af sig selv som en god skole?

Hvad er en effektiv skole?

Hvad er effekt?

Hvilke effekter er ønskelige?

Hvilke effekter måles?

Bidrag fra læserne er velkomne.