Sponseret blog: Clio

Sponseret blog

KNASTER – 7 bogstaver, 7 læsestrategier

Digitale tekster er mere komplekse og stiller andre krav til læseren end analoge tekster. Det kan både være en fordel og en udfordring, og det er vigtigt, at eleverne også lærer at læse digitale tekster.

Malene L. Jørgensen Digital redaktør, dansk

Publiceret torsdag 12. december 2019 - 09:50 Senest opdateret torsdag 12. december 2019 - 09:50

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KNASTER – 7 strategier til at læse digitalt

I samarbejde med lektor Rikke Christoffersen Denning har vi udviklet materialet KNASTER, som er syv strategier til at læse digitale tekster. Strategierne styrker elevernes læsekompetencer og klæder dem på til at tackle de forskellige krav, som digitale tekster stiller. Læs om de 7 strategier under reklamen.

K-strategien dykker ned i kommunikationssituationen: Hvem er afsenderen? Hvad er intentionen med teksten? Er teksten troværdig?
N-strategien drejer sig om navigation: Hvordan får jeg overblik over teksten? Hvilken læserute skal jeg bruge?
A-strategien handler om at vurdere tekstens anvendelse: Hvad er mit læseformål? Hvilken teksttype og genre har teksten? Kan jeg anvende teksten til mit formål?
S-strategien handler om at vurdere samspillet mellem tekstens modaliteter: Hvilke modaliteter er der i teksten? Hvilket samspil har de? Hvilken betydning har de for budskabet?
T-strategien drejer sig om at forstå teksten og dens ord og begreber: Hvilke notatteknikker kan jeg bruge? Hvilke digitale strategier kan jeg bruge?
E-strategien handler om at bearbejde og elaborere den nye viden: Hvilke oplevelser og andre tekster kan jeg perspektivere til?
R-strategien drejer sig om refleksion over egen læsning: Hvad gik godt under læsningen? Hvilke udfordringer mødte jeg? Hvilke strategier brugte jeg?

Sponseret blog: Clio

Hos Clio udvikler vi læringsteknologier for at få alle børn til at lære mere. Det kan vi ikke alene, og derfor løfter vi på hatten og inviterer landets klasseværelser, innovativ teknologi og didaktiske hjerner ind i vores arbejde. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for den enkelte elev og ruste nye generationer til fremtiden – og vi lykkes først, når alle børn føler, de kan yde deres bedste.

Find KNASTER længere nede ↓

Der er behov for digitale læsestrategier

I den seneste tid har læseundersøgelsen ePIRLS 2016 været genstand for en del debat i medierne. Den viste, at danske 10-årige elever scorer virkelig højt, når det kommer til at læse informerende digitale tekster. Og det gælder både piger og drenge, ret sejt!

Men samtidig viste undersøgelsen også, at eleverne generelt læser mindre og nyder læsning mindre end i 2011, og at det ikke er mængden af læsetid på skærm, der er afgørende for, om eleverne bliver dygtige til at læse digitale tekster.

Det betyder ikke, at skærmene ikke dur. Tværtimod betyder det, at der er behov for, at eleverne lærer, hvordan de skal tackle de digitale tekster, så kvaliteten af læsningen på skærm bliver høj. Der er nemlig forskel på de udfordringer, eleverne møder, når de læser på skærm, og når de læser trykte tekster.

Forskellene på digitale og analoge tekster

Men hvad er egentlig forskellen på digitale og analoge tekster? Hvilke krav stiller de hver især til læseren? Og hvordan kan vi hjælpe eleverne med læsestrategier, der giver gode læseoplevelser og forbedrer læseforståelsen – uanset om det er i en bog eller på en skærm?

I analoge tekster er det som udgangspunkt nemt at overskue teksten og se, hvor den starter og slutter, og du kan mærke, om en bog er tung eller let og dermed fornemme omfanget af teksten. I digitale tekster er det sværere at overskue tekstens længde, du skal scrolle ned gennem teksten, og måske fortsætter teksten via links til andre sider.

Eleverne skal altså kunne navigere og danne sig overblik i en mere kompleks struktur, som består af hypertekster linket sammen i et kæmpe netværk af tekster og sider.

Det er også nødvendigt for eleverne at kunne vurdere digitale teksters troværdighed, intention og relevans, fordi der er frit slag på nettet, og alle kan udgive tekster. Det stiller større krav til elevernes kildekritiske kompetencer.

LÆS OGSÅ artikel om ePIRLS fra Politiken: "Gør børn til bedre læsere: Lær dem ikke at blive distraheret af skærmens uendelige tilbud" »

Forskellige medier har forskellige fordele. Er der fx tale om dybdelæsning af en roman, kan det være en fordel med en bog af papir, så eleverne ikke bliver forstyrret af pop op-beskeder, mens de læser.

Omvendt kan en digital fagtekst måske tilbyde forklarende videoer af svært tilgængeligt stof, som en analog fagbog ikke kan tilbyde. Og så er der sms-litteratur, som kan noget helt særligt og giver en helt anden intens læseoplevelse. Så entydige svar på valg af medie eksisterer ikke, men afhænger af teksttype, læseformål og situation.

LÆS MERE om sms-litteratur, og hvordan vi kan forbedre læselysten »

Eleverne skal altså lære strategier til at læse både analoge og digitale tekster. Og de skal være opmærksomme på fordele og udfordringer ved forskellige medier. KNASTER er strategier til at læse digitale tekster.

Hvor finder jeg KNASTER-materialet?

Det gør du på Teknologiforståelse og Danskfaget Udskoling og snart på alle andre mellemtrins- og udskolingsportaler!

På Teknologiforståelse finder du KNASTER i forløbet Digital læsning og under Ressourcer. På Danskfaget Udskoling finder du KNASTER under Emner → Læsning.

Og så er vi i fuld gang med at udvikle et forløb med KNASTER til Danskfaget Udskoling og film til hver enkelt strategi, som bliver tilgængelige under "Ressourcer" på alle mellemtrins- og udskolingsportaler – så stay tuned!