Tørresnoren, Tørresnoren …

#Fil 1

Millioner til rådighed

Folketinget stiller en million til rådighed til lærere og pædagogers videreuddannelse frem til 2020. Ikke så snart det er gjort, overlades det til kommunerne og skolelederne at finde en fordeling, der højner lærernes videreuddannelse med henblik på linjefagskompetence i de fag, de underviser i.

Kommunerne har på grundlag af undervisningsministerens påbud om undervisningskompetence henvendt sig til VIA University College regionale afdelinger, der i øjeblikket foretager en “scanning” af lærernes kompetencer i den enkelte kommune. Når VIA har skabt sig et overblik over kompetenceniveauet blandt lærerne i den enkelte kommune, er det igen VIA, der opstiller, tilbyder og gennemfører en uddannelsesplan frem mod linjefagskompetence for kommunens lærere.

Ovenstående indebærer, at skolerne sammen med implementering af folkeskolereformen og tilpasning til lov 409 om bl.a. arbejdstidsfordeling på skolen IKKE kan finde tid til lærernes pædagogisk faglige videreuddannelse, der typisk varetages af de faglige foreninger og Centre for Undervisningsmidler.

Læs eventuelt i den sammenhæng “Faglige kurser – det kan du skyde en hvid pind efter”: http://www.folkeskolen.dk/556472/faglige-kurser--det-kan-du-skyde-en-hvid-pind-efter

Den kendsgerning, at lærerne ikke kan få fri til at deltage i fagligt-pædagogiske kurser, fik Tysklærerforeningen for Grundskolen til den 29. januar 2015 at henvende sig til undervisningsminister Christine Antorini med problematikken ”Hvordan går det?”, hvor vi efterlyste en holdningstilkendegivelse af, om der ikke via undervisningsministeriet kan skubbes på de relevante steder, når det gælder afholdelse af faglige kurser.

Henvendelsen kan i sin helhed læses her: http://www.folkeskolen.dk/556566/hvordan-gaar-det

Antorinis svar kan læses nederst i denne artikel, men at der tørres godt og grundigt, kan bl.a. læses af følgende citat: ”Kommunerne er forpligtet til at sikre, at det pædagogiske personale på skolerne modtager den nødvendige kompetenceudvikling” – og efter en længere udredning af, hvad regering og folketing allerede har taget initiativ til, når vi frem til følgende citat: ”Når det er sagt, er det op til den enkelte skoleleder og kommune at sikre, at lærere og pædagoger får den relevante efteruddannelse. Folkeskoleloven tager udgangspunkt i, at det er de lokale folkevalgte lokalpolitikere i kommunalbestyrelsen og skolelederne, der har det bedste lokalkendskab og dermed er de nærmeste til at vurdere, hvordan og inden for hvilke områder skolens lærere skal modtage kompetenceudvikling og efteruddannelse”.

Hvad nu?

Ministeren har med andre ord gjort, hvad hun kan, og det er så op til os i de faglige foreninger og os, der underviser ude i de kommunale skoler at gribe fat i lokale politikere, skoleforvaltninger, kommunale skolechefer, skoleledere og forældreråd og endelig tillidsmanden på den enkelte skole for der at klage vores nød.

For nød er der, når det nærmest er umuligt at få lov til i arbejdstiden at tage på et fagligt-pædagogisk kursus, uden at den enkelte lærer selv skal gribe til tegnebogen eller på anden vis må fifle sig frem (tage vikartimer for kolleger, bruge kostbar forberedelsestid etc.) for at komme af sted nogle timer en (eftermid)dag for at dygtiggøre sig og få inspiration og kollegial supervision.

Tankerne går til den gamle revyvise, der meget vel også afspejler vores situation billedligtalt.

Tørresnoren, tørresnoren,

den er gårdens poesi,

fylder mig med sjove syner

taler til min fantasi,

den er livet set fra vrangen,

genbo sladder, drilleri,

når jeg synger tørresangen,

smækkes Jensens vindue i.

Og så til det lovede svar fra Christine Antorini:

Formand Flemming Nygaard

Tysklærerforeningen for Grundskolen

09.02-2015

Kære Flemming Nygaard

Tak for din e-mail fra den 29. januar 2015 om folkeskolelærernes deltagelse i pædagogisk-faglige kurser. 

Jeg er meget enig med dig i, at lærere og pædagogers efteruddannelse er grundlæggende for, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Derfor afsatte vi med folkeskoleaftalen 1 milliard kroner i perioden 2014-2020 til dels at sikre fuld kompetencedækning og dels til at styrke den generelle efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.  

Kommunerne er forpligtet til at sikre, at det pædagogiske personale på skolerne modtager den nødvendige kompetenceudvikling. I aftalen om kommunernes økonomi fra 2014 er det fastlagt, at kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan, herunder bl.a. for anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder for lærerne og pædagogerne i folkeskolen.

Det er aftalt, at de prioriterede områder for efteruddannelse fra 2014 til 2020 er linjefagskompetence, understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglige opdatering, specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog samt øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Kommuner og skoleledere vil derfor have særligt fokus på at prioritere kurser og efteruddannelse inden for disse emner.

Når det er sagt, er det op til den enkelte skoleleder og kommune at sikre, at lærere og pædagoger får den relevante efteruddannelse. Folkeskoleloven tager udgangspunkt i, at det er de lokale folkevalgte lokalpolitikere i kommunalbestyrelsen og skolelederne, der har det bedste lokalkendskab og dermed er de nærmeste til at vurdere, hvordan og inden for hvilke områder skolens lærere skal modtage kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Vi er i gang med at gennemføre en både ambitiøs og gennemgribende reform af folkeskolen. Med reformen og de nye arbejdstidsregler er der skabt nogle gode rammer for, at eleverne kan blive dygtigere og trives bedre. En så stor forandring sker ikke fra den ene dag til den anden – det tager tid. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld i forhold til, at man lokalt formår at prioritere den relevante efteruddannelse.

Med venlig hilsen

Christine Antorini