Loops i undervisningen (LIUV)

Blog

A Monster Calls af Patrick Ness

Et onlineforløb med context-based grammar

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formålet med forløbet er at tilbyde undervisere, elever og studerende en model, der kan give lidt pusterum og fleksibilitet i arbejdet og måske endda aflaste nogle af de undervisningsplatforme, som flere steder er hårdt pressede på grund af situationen med Covid-19. Fokus er på elevernes sproglige og analytiske kompetencer samt at udfordre nogle af de sociale.

Forløbet er tilrettelagt ud fra en organiseret deling af dokumenter, hvor underviseren deler sit dokument med eleverne. Her har de ikke ret til at redigere, men alle kan og skal se, hvad der bliver lagt ud. Studiegrupperne samles tilsvarende om et dokument, som de deler med underviseren, som skal have ret til at redigere, så der kan tilbydes feedback.

Som materiale benyttes Patrick Ness’ roman A Monster Calls. Det er en letlæselig bog, som giver et enormt udbytte i form af følelsesmæssig udvikling, dialog med sig selv og andre, erfaringslæring, gensidig respekt og appetit på videre læsning. Bogen er også publiceret i en illustreret udgave, hvor tegningerne sagtens kan bruges fx til opgaver i mundtlighed. Den er også udkommet som film på Netflix med titlen Syv minutter over midnat.

Loops i undervisningen (LIUV)

Loops i undervisningen (LIUV) er en blog med ideer og forslag til at facilitere forskellige læringsprocesser i og uden for klasselokalet. Mange af erfaringerne trækker på mit virke som læringskonsulent på universitetet, seminariet, i gymnasiet, for studie- og arbejdsgrupper og ude på de forskellige folkeskoler. En læringskonsulent beskriver, hvad man lærer med og af andre. Mine blogposts vil også bære præg af min træning i at være sprogunderviser, -forsker og -formidler.

I det følgende vil jeg kort forklare logikken bag informationsarkitekturen, og hvordan den hænger sammen med de dokumenter, du kan downloade nederst i bloggen.

Organiseret processkrivning

Underviseren organiserer klassen i studiegrupper, som mødes på bestemte tidspunkter med eller uden underviseren. Har man flere klasser, kan studiegrupper fx mødes med underviseren og fremlægge for hinanden under opsyn. Princip for organisering af studiegrupperne afhænger af lærerens kendskab til klassen. Man kan lave teams eller niveauinddele alt efter behov.

Reading organizer deles med de studerende, og man kan evt. vælge at gøre den del individuel, evt. sørge for at den deles med underviseren, så man kan holde øje med, hvor langt den enkelte elev er med læsningen. Man kunne evt. aftale, at eleven tilsvarende har dette dokument, uden underviser har ret til at redigere.

Eleven anfører tal eller titel på kapitel i venstre kolonne. I kolonnen Action sammenfattes handlingen i kapitlet, og i Event erstatter eleven ordet med sin egen angivelse af en vigtig begivenhed i kapitlet. Det er vigtigt, det kun er et enkelt ord. Thoughts er tænkt som den kolonne, hvor eleven kan komme med sine egne tanker om begivenheden. I kolonnen Heading erstatter eleven ordet med sin egen overskrift på det antal kapitler, som for eleven synes at hænge sammen i en enhed under den betegnelse. En overskrift må gerne være flere ord.

Sideløbende med elevens læsning og studiegruppernes arbejde med underviserens feedback, kunne fokus for klassemøderne være på de små opgaver i zip-filen Context-Based Grammar. Det er tekstuddrag fra romanen, som sættes under forskellige grammatiske lys. Man kunne fx starte med at snakke om monstrets rolle i historien, hvilken betydning det har for Conor, og så diskutere elevernes analyser af det sprog, der levendegør monstret. Måske kunne noget af den nye grammatiske viden bruges til at styrke beskrivelserne i Thoughts-kolonnen i deres Reading organizer.

Som læsningen skrider frem, kunne man bede studiegrupperne samarbejde om at lave en karakteristik. Sørg for at hver studiegruppe får en flad karakter og gem Conor til sidst. Arbejd med opgaven Word groups used to make vivid descriptions mens I snakker om karakteristik. Sørg for eleverne har grundlæggende viden om tillægsord, og bed så studiegrupperne om at udfylde en Characterization organizer i det dokument, de deler med dig.

Hvordan I sammenligner jeres Events afhænger af klassen. Er der brug for kort snor, ajourføres studiegruppes resultat med de Reading organizers, der er blevet delt. Måske skal der aftales en anden rolle-fordeling i gruppen. Kan man slippe snoren, fremlægger studiegrupperne til et klassemøde. De studiegrupper, der lytter, kan udfylde et lytteark. Her kunne man for nemhedens skyld bruge Characterization organizeren igen.

Vil man arbejde i dybden med karakteristik, kunne man bede eleverne individuelt bruge en because-sætning i deres Thoughts-kolonne, fx Lily is angry because…. Så skulle tillægsordene gerne komme af sig selv.

Hvis det er en klasse, hvor de har arbejdet med plot, kunne man prøve kræfter med Plot organizereren. Formålet er at diskutere forskellen på plot driven og character driven narratives. Igen er det meningen, de skal bruge deres Reading organizer. Den her del er svær, fordi det ikke altid er lige nemt at forstå monstrets historier.