One pot pasta

Forord

Forløbet blev udviklet i efteråret 2019 sammen med de lærerstuderende på UCL i Odense. Formålet var at finde en konstruktivistisk tilgang til Chomskys lingvistiske kompetence. Syntaks skulle være noget, der gav en følelse af ”empowerment”. Det blev til begrebet ”discourse patterns”, der delvist blev udviklet i forbindelse med arbejdet med kontekstbaseret grammatik og romanlæsning.

I foråret 2020 omtalte jeg forløbet for et nyt hold netmeritstuderende, som godt kunne se anvendeligheden af den funktionelle tilgang til grammatik. Så de pressede mig til at skrive det op i en mere udførlig udgave. Den skal de have tak for at komme med feedback på, og det skal de venlige undervisere på Fredericia Realskole også.

Noterne har ligget i skuffen siden d. 25. januar i den udgave, du ser her. Det skulle have været lagt ud på Folkeskolen.dk før, men Corona-krisen har flyttet det, da forløbet skal justeres for at tage hensyn til de særlige omstændigheder. Når eleverne skal handle ind, bliver de fx nødt til at gøre det forskellige steder eller på forskellige tidspunkter.

Indledning

Mad bruges ofte som en metafor for kultur. One pot pasta er ingen undtagelse. Det er en dejlig ret, som er nem at forberede, hurtig at lave, og så indeholder den kun ganske få ingredienser.

Forløbet er blevet brugt i engelskundervisningen på lærerseminariet som et eksempel på, hvordan funktionel grammatik, genrepædagogik og sociokulturel læringsteori kan spille sammen om at øge elever, lærere og studerendes ordforrådstilegnelse. Fokus er på de ord, der bruges mest. I grammatikken arbejdes der med kerneområdet transitivitet og syntaks. Det er beskrevet på dansk med engelske termer i kursiv. Det er tænkt som et tværfagligt projekt med madkundskab, og det kan bruges på mellemtrinnet.

Målet med undervisningen er, at eleverne skal lære at skrive en madblog. Delmålene fremgår af layoutet nederst og vil blive beskrevet nærmere i det følgende. Det didaktiske design er en komprimeret sammensætning af ideer og forslag til at facilitere forskellige læringsprocesser. Man kan plukke, klippe og klistre afhængigt af klassens behov. Layoutet er blot en illustration, men impressionistisk beskrivelse er nok noget, man skal arbejde med løbende. Ligesom en spændende ny ret.

Et didaktisk design

I første lektion præsenteres mål og delmål. Madbloggens layout kan evt. tegnes på tavlen, og de forskellige aktiviteter gennemgås. Eleverne inddeles i Cooperative Learning teams, og deres første opgave er at oprette en profil på Instagram eller Pinterest. Her eller på anden vis får hver gruppe sin egen opskrift, og den er på dansk. Opskrifterne kan sammensættes af lærerne. Det kunne være en beskrivelse eller et billede. På den måde kan man gøre det mere eller mindre udfordrende.

Først skal de lave en indkøbsseddel på engelsk. Det kræver, at de læser eller gætter opskriften. Den færdige indkøbsseddel postes på Instagram. Dernæst samler læreren de oversatte ingredienserne på tavlen. De inddeles i supermarkedets produktkategorier, så de ved, hvor de skal gå hen: frugt og grønt, kolonial, mejeri og kød. Bagefter skal de danske målestandarder oversættes, så de kan bruge termer som ounce, cup, tablespoon og teaspoon i deres blog.

Sidst i lektionen introduceres den læringsdagbog, de skal bruge til at skrive deres tanker, oplevelser og følelser. Læringsdagbogen er individuel. I første omgang skal de sørge for, at de har tabellen for målestandarder. Tabellen med ingredienser i produktkategorier skal også gemmes. De hurtige elever kan begynde at tænke over, hvilke køkkenredskaber, der skal bruges, når de skal tilberede ingredienserne. Lav en liste med 10 verber.

Næste lektion mødes klassen ved supermarkedet. En dobbeltlektion vil være nødvendig, hvis de skal nå det hele. De skal nemlig handle ingredienserne, og de skal tage et billede af de hylder, hvor de finder varerne. De skal også tage et billede af varerne i indkøbskurven, på indkøbsbåndet, i posen og til sidst en gruppeselfie med varerne tilbage på skolen. Billederne skal postes på Instagram. Gerne så man kan se, hvornår det enkelte billede blev taget. Hvis man vil lave lidt ekstra sjov ud af det, kan man lege med at lade grupperne handle hinandens ingredienser. Drengene kunne handle for pigerne og omvendt.

I klassen eller derhjemme opdaterer eleven sin læringsdagbog med sjove oplevelser fra dagens ekskursion. Det må man gerne gøre på dansk. Hvad var sjovt? Var der nogle varer, der var svære at finde? Bagefter vælges der et yndlingsbillede fra deres indkøbstur at skrive om på engelsk. Når man er færdig, understreges fem positive ord. Man må også gerne reflektere over, om man bruger præpositionsforbindelser som to, around, for, off, into, on, up efter handle- og bevægelsesverber som go, walk, look, search, take, put, pick, pay, pack. Savnes der udfordring, kan man også reflektere over, hvor ofte man bruger udvidet tid i sin beskrivelse af billedet.

I tredje lektion skal eleverne lave deres One pot pasta. Det kan foregå hjemme sammen med mor og far. Hvis skolen har madkundskabslokaler til rådighed, kunne man gøre det til et tværfagligt projekt. Det er vigtigt, eleverne noterer hvert trin, de følger. Hvis de lader sig inspirere, så skal det jo med i deres opskrift. En god ide ville være at tage en masse billeder og så vente med at skrive det ned. Billederne fra madlavningen postes på Instagram.

Når de er færdige, opdaterer de deres læringsdagbog. Gik alt som forventet? Fulgte de rækkefølgen i opskriften? Tilføjede de en ny ingrediens? Hvilke forslag til servering vil de anbefale? Lidt frisk basilikum eller revet parmesan? Hvordan smagte det? Hvordan duftede det? Husk at understrege de positive ord.

I fjerde lektion skal grupperne kort fortælle om deres indkøbsbilleder og madlavningsbilleder. De skal bruge Prezi som et præsentationsmiddel, men de skal præsentere ud fra principperne for en PechaKucha. Dog kan 20 billeder godt være for meget. Læreren deler et hand out med eleverne med sanseverberne sound, smell, taste, look, feel, som de skal bruge til at beskrive et par af madlavningsbillederne. Til andre madlavningsbilleder skal de bruge handleverber som wash, peel, chop, slice, weigh, melt, fry, boil, add, stir, grate, pour. Til indkøbsbillederne kan de bruge phrasal verbs som nævnt i lektion to. Hvis klassen er dygtig til grammatik, kan man give de elever, der lytter, en liste med nogle af verberne, så de kan tjekke af, hvor mange gange hver gruppe benytter sig af datid i deres præsentation. Hver liste kunne have fem verber, eleven skal lytte efter, og så sammenligner man med sidemanden efter første oplæg. Når man har gjort det, bytter man lytteliste.

Når alle har præsenteret, skal hver gruppe blive enig om det bedste madlavningsbillede og det bedste indkøbsbillede. Individuelt begrunder de deres valg i deres læringsdagbog, og hver elev skal understrege fem nye positive ord, som ingen andre i gruppen har. De må gerne hjælpe hinanden. De hurtige grupper kan gå på Instagram og vælge klassens bedste billede, give det et like og en kort kommentar på engelsk, hvor de skriver, hvad der er fedt ved billedet.

Sætninger med positive ord deles på Padlet, og eleverne sørger for at gemme et screenshot i deres dagbog. Hvis det er første gang, eleverne stifter bekendtskab med Prezi, PechaKucha og Padlet, skal man regne med en dobbeltlektion.

I femte lektion repeterer engelsklæreren mål og delmål ved at vise bloggens layout igen. Man kunne evt. udskrive et layout til hver gruppe. Læreren viser, hvor deres yndlingsbilleder passer ind, og så skal de i gang med at skrive resten selv.

Først skal de lave ingredienslisten. Det gør de ved at bruge sætningsmønsteret til at omskrive indkøbssedlen: measurement of ingredient. Læreren giver et par eksempler: 12 ounces of pasta, 4 ½ cups of water, 1 tablepoon of salt. Husk de nye ingredienser, der evt. er blevet tilføjet. Det hele skulle gerne være at finde på Instagram, og de engelske mål til madlavning har de i deres noter til første lektion.

Dernæst skal de skrive selve opskriften. Til det skal de bruge deres noter fra tredje lektion. Så repeterer læreren sætningsmønsteret for instruktion: VOC, og giver et par eksempler: Put pasta in pot, Bring water to a boil, Add salt to mixture. Når verbet er imperativt, er subjektet implicit.

I sjette lektion repeterer læreren sætningsmønsteret for impressionistisk beskrivelse: SVSC, og giver et par eksempler: One pot pasta is a delicious dish. It is easy to make, and it tastes amazing. Hun repeterer, at impressionistisk beskrivelse ofte benytter sig af to be og sanseverber. Verberne er intransitive, og efterfølges af et omsagnsled til grundled, hvor der ofte er et beskrivende tillægsord, som knytter sig til ens egen erfaring. Hun minder dem om, at de jo har understreget positive ord flere gange i deres læringsdagbog. Desuden har de også givet hinanden positive kommentarer på Instagram. Husk at bruge simpel nutid.

Ønsker man at arbejde i dybden med transitivitet og syntaks, kan man bede eleverne om at gøre rede for brugen af understøttende sætningsmønstre. Hjalp det i deres skrivning, at de fik understøttende sætningsmønstre? Gav det mening at sætte understøttende sætningsmønstre ind i et layout? Hvordan hjælper alt det her som et metakognitivt redskab til at organisere elevens tanker, følelser og erfaringer? Til sidst kunne man introducere genrebegrebet.

Arbejdes der med forløbet på din skole, så vil forfatteren af denne blog rigtig gerne se og høre eksempler på tekster, billeder, videoer og andre produkter, som kan dokumentere, om den her fremgangsmåde virker.

Efterskrift

Et didaktisk design er en plan for intenderet undervisning. Det bygger på en forestilling om det ideelle. Derfor vil vi på lærerseminariet rigtig gerne have hjælp til at gøre vores visioner mere praksisnære. Hvis I har brugt noget af forløbet, lignende eller blot ladet jer inspirere, så vil vi rigtig gerne have feedback på realiseret undervisning. Det kunne være noter fra praksis: hvad gjorde I, hvordan gik det, men det kunne også være en kort skitse over forløbet og nogle elevprodukter vedhæftet. Sidstnævnte kunne være en tekst, en lydoptagelse, en Instagramprofil med billeder, eller en YouTube-video med en præsentation. Når vi har nok materiale, vil vi rigtig gerne lave nogle blogindlæg om intersprogsanalyse og multimodalitet.

Hvis du, kære læser, stadig er med mig, så har jeg også en personlig bøn. På Folkeskolen.dk kan vi ikke se, hvor mange gange vores indlæg er blevet læst. Den eneste indikator, vi har, er, når du giver os dit hjerte. Derfor vil jeg gerne bede dig klikke på det lige her nedenfor. Så ved vi, om vibruger tiden på noget fornuftigt.