Blog

Selvkontrol og selvregulering: Nøglen til børns trivsel og succes

Konkrete strategier til at udvikle børns selvregulerings- og selvkontrolevner.

Publiceret Senest opdateret

Selvkontrol og selvregulering er essentielle egenskaber, som kan øge børns trivsel og læring i en væsentlig grad. Derudover er de to egenskaber afgørende for at kunne klare sig godt i livet. Selvkontrol kan siges at være evnen til at kontrollere egne følelser og impulser, særligt i mødet med udfordringer og/eller fristelser, hvor selvregulering er evnen til at styre egen adfærd. Begge egenskaber er som nævnt vigtige for børns trivsel og læring, men har ligeledes en betydelig effekt på deres senere udvikling i voksenlivet.

Forskning viser nemlig, at børn, som har gode selvregulerings- og selvkontrolevner, klarer sig bedre i skolen og har færre problemer med adfærd og trivsel. Ydermere viser forskning på området, at børn med gode selvregulerings- og selvkontrolevner, får længere uddannelser, bedre sociale relationer og er mindre tilbøjelige til at indtage skadelige stoffer. Flere eksperter på området mener endda, at selvregulerings- og selvkontrolevner har mindst lige så stor effekt på hvor godt børn klarer sig, som social arv og genetik. Dette er gennem psykologiens forskningshistorie blevet bevist adskillige gange, mest kendt fra det banebrydende forsøg, som Walter Mischel udførte i 1960'erne, kaldet "The Marshmallow Test" - skumfidustesten.

Ovenstående understreger vigtigheden af at dykke ned i, hvordan disse egenskaber kan udvikles og stimuleres hos børn.

I det følgende præsenterer vi nogle konkrete eksempler på strategier, tilgange og metoder, der kan bidrage til udviklingen af børns selvregulerings- og selvkontrolevner:

Hamze Sabri

Som lærerstuderende på UCC Carlsberg med engelsk som linjefag og en enorm interesse for det pædagogiske samt filosofiske felt, delte Hamze Sabri sine refleksioner og tanker omkring forskellige emner som primært er af pædagogisk karakter.

1. Skab et struktureret og forudsigeligt miljø:

Børn har brug for faste rammer samt struktur, og dermed en høj grad af forudsigelighed for at kunne lære og udvikle sig. Lærere og forældre kan skabe strukturerede og forudsigelige miljøer ved at skabe faste rutiner for børn. Nogle forældre kan have en tendens til at opfatte skemaer som noget, der primært tilhører barnets skoletid. Skemalægning og struktur er dog lige så vigtigt i hjemmet af flere årsager. Først og fremmest kan faste rutiner ved brug af skemaer, fungere som en stimulus af barnets selvregulerings- og selvkontrolevner. Derudover skaber det bedre forudsætninger for, at barnet trives i skolens rutineprægede og skemalagte rammer. Udover skemalægning samt faste rutiner, er klare instruktioner og forudsigelige konsekvenser for bestemt adfærd, ligeledes vigtigt for at skabe trygge og mere sikre rammer for børn og derved styrke deres evne til at regulere deres adfærd.

2. Motiver børn til at sætte mål:

Tal med børn om målsætninger og fastsæt i samarbejde med dem, de mål, som de skal arbejde hen imod. Det er her vigtigt at pointere, at samarbejde med børn om målsætninger, er med til at øge deres indre motivation, som er afgørende for deres selvregulerings- og selvkontrolevner i arbejdet mod at opnå det pågældende mål. Børn, som lærer at sætte mål for sig selv, udvikler en stærkere evne til at styre deres egen læring og adfærd.

3. Lær børn at regulere deres følelser:

For at kunne håndtere stress og andre udfordringer, er det vigtigt at børn lærer hvordan de kan regulere deres følelser. De tidligere benævnte punkter bidrager hver især på sin måde indirekte til en bedre regulering af børns følelser. Mere konkret kan f.eks. meditation, bøn eller mindfulness hjælpe børn med at regulere deres følelser. Dette kan både finde sted i hjemmets intime sfære, men også i fællesskab med andre i skolen.

4. Lær børn at tænke:

(næsten) Alt hvad vi foretager os, forudsætter en forudgående indre dialog, som kan variere i længde og kompleksitet. For at udvikle børns evner til bedre at kunne styre egen adfærd og læring, er det vigtigt at børn lærer at tænke og reflektere over deres egne tanker, hvilket også kaldes metakognition. Dette kan øves på adskillige måder, både i skolen og i hjemmet ved f.eks. at stille børn spørgsmål som "Hvad var dine tanker bag dette?" eller "Er der noget du vil gøre anderledes næste gang?". Derudover er filosofisk samtale med børn, nærmere sokratisk samtale, en oplagt metode, til at øge børns metarefleksive evner. De påviste effekter af filosofisk samtale med børn er uddybet i blogindlægget 'Den filosofiske samtale i børnehøjde'.

Overordnet viser forskning og praksis, at selvkontrol og selvregulering er enormt vigtige evner, som har afgørende betydning for børns liv. Derfor er det vigtigt at arbejde med udviklingen af disse evner hos børn.