Hassan Sabri

Fra familieopdragelse til statsdannelse og professionalisering af omsorg og opdragelse

I vores moderne institutionssamfund har staten gradvist overtaget familiens traditionelle rolle som primær opdrager af vores børn. Vores tidligere idealer om opdragelse og oplysning af vores egne børn er blevet erstattet af en forestilling om børnenes dannelse og selvdannelse.

Hassan Sabri

Om bloggen

Via min faglig baggrund som lærer og skribent, interesserer jeg mig i de pædagogiske aspekter af børns liv og udvikling. Det teoretiske udgangspunkt der forbinder disse emner, er en samtænkning af videnskab på området samt praksisfelter, som arbejdet med menneskers udvikling og personlige vækst forudsætter. Det er især opdragelsen som kernesubstans hos forældrene, men også den pædagogiske praksis der fanger pennen.

Før man drister sig til at opdrage et menneske, må man have opdraget sig selv til menneske

Vi kommunikerer følelser, stemninger og budskaber, og først når der er en overensstemmelse mellem det nonverbale og det verbale sprog, vil det være nemmere for børnene at forstå forældrenes kommunikation. Det er ikke hvad de voksne siger, men hvad de gør, som er med til at skabe læring og adfærdsregulering hos børnene. En god opdrager er en, der skaber overensstemmelse mellem sine ord og handlinger.

Hassan Sabri

Hellere hul i hovedet end hul i udviklingen

Forældre skal blive bedre til ikke at pakke deres børn i vat og de skal ikke frygte at børnene kommer i situationer, der er ubehagelige for dem. Det modsatte skærmer dem i øjeblikket, men det kan hæmme deres udvikling og kan give alvorlige konsekvenser i fremtiden.

Hassan Sabri

Den pædagogiske uddannelse bliver markedsgjort

Lærerprofessionen er kendetegnet af kontekstuelafhængige faktorer og betingelser af ubestemthed, som tilsammen nødvendiggør skønsudøvelse. Derudover udfordrer det en mekanisk og manualbaseret anvendelse af evidensbaseret koncepter og viden, som referere til effektiv praksis.

Hassan Sabri

Rousseau i den pædagogiske praksis

Menneskets hjerne er så vidunderlig og kompleks, og det ser ud til at lærerprocesser foregår og forløber helt af sig selv. Men lærerens rolle er at tilrettelægge og stimulere elevernes læring og udvikling. Man kan forestille sig eleven som en plante der vokser til at blive et træ. Det kræver den rigtige nærig og mængde vanding, før den lille plante kan vokse sig stor af sig selv. Men ikke alle planter skal bruge samme slags næring og ej samme mængde. Her må vækstforholdene tilpasses de særlige behov.