Hey lærer: ”Ret ind og hold mund”

Siden Reformen og vores nye arbejdstids”aftale” er det nærmest blevet normalen, at lærere rundt omkring i vores lille land indkaldes til samtale hos ledelsen, fordi man har udtalt sig på en måde eller om noget, man ikke skulle. En tendens som jeg ALDRIG tidligere har oplevet! Og ja, der er selvfølgelig forskel fra skole til skole og fra leder til leder, men tendensen er der.

Og hvad betyder det så for skolen som arbejdsplads? Svaret er desværre meget nedslående, for det betyder faktisk, at vi ikke er på samme hold. Og dét er ret forfærdende!!! For vi arbejder vel alle for den samme sag – eller gør vi?

Vores succeskriterier

Vi bliver nødt til at spørge os selv: ”Hvad er vores kriterie for succes?”

Og jeg tror faktisk godt, jeg kan svare på alle skolelæreres vegne, når jeg siger, at det er, at vores elever lykkes fagligt og socialt. Bum! Så er den ikke længere. Når vores elever er glade børn, der trives i skolen, så er vores mål nået… men hvad så med lederne? Hvad er deres succeskriterie? Er det at skabe de bedste rammer for lærerne, så vi kan præstere optimalt og få udfriet vores potentiale?.. og herved være de bedste lærere for vores elever? Jaaa, altså – heldigvis er der stadig dygtige ledere, der kan nikke ’ja’ til dette. Og tak til jer, fortsæt endelig den gode indsats.

Men… og der er desværre et stort men. For der har nemlig bredt sig en horde af ledere, der anser sig selv som værende små embedsmænd- og kvinder, hvis succeskriterie er at bakke forvaltningen op i tykt og tyndt, uanset hvad de så disker op med. Som ikke tillader lærerne at stille spørgsmål, når de præsenteres for rigide tiltag, urimelige arbejdsforhold, dårlige konsulentbesøg og en tilgang til synlig læring som svaret på ALT!!! Ledere, der træder ud fra de samme ledelsekurser og nærmest i takt dikterer: ”E-le-ver-ne skal bli-ve så dyg-ti-ge som mu-ligt, de skal læ-re at læ-re, vi skal ta-le sam-me sprog og vi skal éns-ret-tes.”

Énsretning frem for alt

Det er så uhyggeligt skræmmende, men det er faktisk sandheden, og jeg kan umuligt være den eneste lærer, der har siddet og nynnet til The Wall, når ledelsen har fremturet snart det ene, snart det andet tiltag fra kommunen uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved, om det ”gi-ver meeeeee-niiing”. Og mens lederne gennemgår den ene PowerPoint-præsentation efter den anden med nye læringsstrategier, læringscirkler, læringsmigditten og læringsmigdatten hænger lærerne mere og mere med hovedet og bliver mindre og mindre motiverede for at gå på arbejde og gøre en forskel.

Stop regeltyraniet

Så kære ledere, som elsker samtlige kommunale krav og kommercielle koncepter, som indtil nu ikke har bidt mærke i, at lærernes metodefrihed er under pres, som ikke synes det er at presse citronen, når man lader en lærer sidde alene med to 1. klasser, som vægter lærings- og vidensmål højere end relationsarbejde, som er topfan af enhver form for test, spørgeskemaer og målstyring, som ændrer Lærerens Dag til Læringens Dag, eller som giver sin medarbejder en tjenstlig advarsel for sin negative attitude på et personalemøde.

Næste gang I indkalder en medarbejder til en samtale for ukorrekt opførsel, vil I så ikke nok være søde at spørge ind til, hvorfor han eller hun siger sådan? Og hvad han eller hun mener, der skal gøres ved det? De gode medarbejdere udvikles ALDRIG under regeltyrani… og det gør børnene i øvrigt heller ikke.