Blog
Mit nytårsforsæt for 2019
Lige om lidt byder vi et nyt år velkomment. En ny og frisk start. Jeg bryder mig egentlig ikke om nytårsforsætter. Alligevel tillader jeg mig at satse på, at 2019 er året, hvor jeg endelig lykkes med at holde mit nytårsforsæt på lærerfronten. Det skylder jeg nemlig ikke kun mig selv, men også mine nærmeste.
I går aftes havde jeg for første gang siden juleferiens start tid til at smække benene op og slappe af. Mine svigerforældre havde forladt matriklen, opvaskemaskinen var sat i gang, og julegaverne pakket væk. Jeg iførte mig joggingbukser og placerede mig så tæt på brændeovnen som muligt, tog min mobiltelefon og nød roen og freden. Min kæreste havde gjort det samme, bare minus brændeovnen. Sådan sad vi i hver vores verdener i tyve minutters tid, da stilheden i stuen med ét blev afløst af min kærestes nærmest formanende ord, udformet som et spørgsmål: ”Du er ikke på intra, vel?
Jeg skal holde fri, når jeg har fri
Spørgsmålet fik mig til at tænke. Og skamme mig. For jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg alt for ofte om aftenen, i weekender og i ferier lige skal logge på intra og se, om der er et eller andet, jeg skal forholde mig til. Det sker, at der er kommet en besked eller et opslag, og så starter hele maskineriet af tanker, overvejelser og refleksioner. Og på den måde udsætter jeg mig selv for unødig tankevirksomhed, som ikke kun går ud over mig selv, men også de mennesker, der er tæt på mig. Det skal stoppe. For jeg skal holde fri, når jeg har fri.
Lærerjobbet er ikke hele mit liv
Det lyder måske simpelt for nogle at undlade at arbejde uden for arbejdstiden. For mig er det svært. Jeg vil altid gerne være på forkant, men i virkeligheden er jeg alt andet, når jeg ikke tillader mig selv at give helt slip. Jeg er nemlig stresset, allerede inden jeg møder på job. Og jeg er alt for sjældent helt nærværende, når jeg er sammen med min familie, og det er ikke dét værd. Nok er lærerjobbet en del af mig, men det er ikke hele mit liv.
Måske er det naivt af mig at tro på, at det ændrer sig, fordi jeg gør det til et nytårsforsæt. Men nu har jeg ikke kun sagt det højt for mig selv, men for alle jer, der læser min blog. Og det forpligter altså!
Happy New Year!