Mortens mening

Blog

“Online” eksperimenter - og faglige tekster

Jeg har sammen med mine to 8. klasser de gennemført det første af de 4 fællesfaglige forkusområder, som skal opgives til eksamen. Og det er blevet helt anderledes end jeg har gjort det før.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For et par år siden, var jeg ude at være censor hos en naboskole, hvor Mette Mellerup er lærer, og hun sammen med sin makker og deres elever arbejdet en del med at eleverne skulle producerer faglige tekster. Det har ligget inde bagerst i hovedet og summet siden, uden at jeg rigtigt at har gjort mere ved det - altså indtil nu.

Mortens mening

På min blog vil I kunne læse om (mit) lærerliv, set fra et matematisk/naturfagligt perspektiv.

I uge 8 startede vi arbejdet med emnet "bæredygtig produktion" ved at lave problemstillinger og arbejdsspørgsmål, og så skulle eleverne ellers lave en faglig tekst eller video, hvor de uden at nævne spørgsmålene skal belyse emnet, og hvor en læser eller lytter efterfølgende skal kunne svare på arbejdsspørgsmålene - og så skulle eleverne lave et eksperiment eller undersøgelse der var relevant for emnet.

Hvis eksperimentet ikke kunne laves derhjemme, skulle man skrive en instruerende tekst til mig, så jeg kunne udføre og filme eksperimentet, sende filmen, så eleverne selv kunne lave en voice over og eventuelt klippe filmen til. Der var lige et aber dabei - den instruerende tekst skulle være så tydelig, at jeg ikke kunne misforstå den. Hvis der var noget der kunne misforstås, så ville jeg gøre det og sende en video af det fejlslagne forsøg. Jeg ved ærligt talt ikke hvad mine forventninger til denne opgave var, men uanset hvad, så har eleverne langt overgået mine vildeste forhåbninger. Det er blevet til et par reforsøg, hvor teksterne ikke var helt skarpe til at starte med, men det er endt med 9 forskellige forsøg/eksperimenter på virkeligt højt niveau.

De tekster, jeg er kommet igennem, har været gode og spændende læsning, og eleverne har været fulde af gåpåmod. For mig og eleverne har corona-begrænsningerne vist sig at være en velsignelse i dette tilfælde. Jeg tror og håber, at alle andre lærere og elever har tilsvarende oplevelser, vi kan tage med tilbage til skolen. 

En lille bonus var for mig at få lov at udføre eksperimenter, der var anderledes formuleret og tænkt, end det som jeg selv har tænkt ville være smart. Og så var der mange eksperimenter :-)