Elev får igangsat undervisning i kunsthistorie: “Er Mona Lisa nu igen stjålet?”

En almindelig dag.

Som så mange andre dage møder jeg ind i klassen med en nogenlunde klar forventning om, hvad der kommer til at ske. Denne dag blev jeg mødt med et insisterende blik fra en elev.

Vi startede den forberedte undervisning, men på et tidspunkt kunne eleven ikke tie stille længere og udbrød:

“Hvor er Mona Lisa?”

En plakat af Leonardo da Vincis Mona Lisa hæftet på en masonitplade havde stået fremme i lokalet, og var nu væk.

Eleven var ved at revne af opsparet forventning ved udsigten til at overraske og drille læreren.

Med en nyerhvervet indsigt fra en ferierejse til Paris, hvor fortællingen om den rigtige Mona Lisas forsvinden indgik, havde eleven gemt plakaten i et snuptag, da jeg havde vendt ryggen til.

To vidt forskellige måder at reagere på.

En hurtig tanke strejfede mig, skulle man nu som lærer blive lidt småirriteret, eller kunne situationen bruges til at åbne et fagområde?

Nysgerrigheden vandt, så fagområdet kunsthistorie måtte afprøves.

Muligvis spillede elevens tidligere noget overraskende opgaveløsninger ind på min beslutning - fx storproduktion af ekspressive tegninger med titlen “Brænd skolen ned!” Skrivning af en fantasyroman på over 25 sider, der skulle illustreres. Og i forbindelse med et landart-projekt på stranden, blev hele elevens krop gravet ned i sandet, så kun hovedet stak op.

- Kort sagt, der var potentiale.

Herefter blev optrinnet indledningen til undervisning i kunsthistorie, der ellers nemt kan opleves af eleverne som lidt for svært, abstrakt og ikke relevant i grundskolen.

I den følgende tid blev de forskellige masonitplader med påklistrede reproduktioner af kunst en fast del af lokaleindretningen. De fungerede som udsmykning og som en del af undervisningen, desuden kunne de nemt flyttes rundt efter behov.

Da historien om Mona Lisa havde spredt sig blandt flere klasser på skolen, var der interesse for kunstplakaterne.

Elevernes favoritter var Mona Lisa, Edvard Munchs "Skriget” og et meget afdæmpet værk af William Turner på en overraskende tredjeplads.

Vi laver løbende klassesamtaler og elevfremlæggelser, hvor de gode fortællinger og elevernes oplevelser i langt højere grad er i fokus, og nu fornemmer jeg ikke modvilje mod kunsthistorie og billedanalyse.

Afrunding.

Som en fin lille afslutning på et forløb, kan hver elev lave en miniature af et repræsentativt værk fra de forskellige stilperioder, og derefter hænge dem op i klassen i kronologisk rækkefølge.