Elev om håndskrift: “Jamen, det lærte jeg da i 1. klasse!”

Hvor meget tid og energi skal vi bruge på at lade eleverne træne pæn og læsbar håndskrift, når man kan skrive langt hurtigere og nemmere på en computer?

Udmelding fra undervisningsministeren

Da undervisningsminister Mattias Tesfaye opfordrede til mindre brug af skærme i undervisningen, ramte han ind i en diskussion, der i forvejen optog lærere og forældre.

Spørgsmålet her drejer sig om, hvor skal balancepunktet mellem brug af skriveprogram og blyant være.

Når man taler med folk både i og udenfor skolen, er de fleste enige om kvaliteten ved at mestre en pæn håndskrift, og at det i særlige tilfælde også er en nødvendighed.

Dengang faget hed (hånd)skrivning

For ikke så mange år siden var håndskrivning et selvstændigt fag med egen eksamen på læreruddannelsen. Den respekt og omhu vi blev undervist med, handlede om meget mere end blot ord på papir. Det var hele kroppen, der var i fokus. Måden man sad på stolen, grebet om blyanten og føddernes placering på gulvet skulle tjekkes for at undgå infiltrationer og dårlig holdning, mens vi med præcise bevægelser trænede bogstavernes former.

Drenge i udskolingen

På et tidspunkt havde jeg en 9. klasse i dansk, hvor flere af elevernes håndskrift var svær at læse, trods vi løbende havde trænet håndskrivning.

Et par fremsynede kollegaer havde nået at redde en stor tavle, da den store implementering af it i skolerne desværre resulterede i at tavler og landkort blev kasseret.

Tavlen hang under et halvtag i skolegården, solen skinnede i forårsvejret, og vi havde sene timer, da ideen om et pop op-kursus i håndskrivning for drenge måtte afprøves. Pigerne arbejdede selvstændigt et andet sted.

Med inspiration fra cafeer, hvor dagens menu står skrevet på tavler, fik hver dreng på skift ca. en meter tavleplads og et kridt.

De skulle skrive navnene på forskellige danske byer. De elever, der ventede på tur, havde en undersøgende og quiz-agtig samtale om betydningen af endelserne på danske bynavne.

Vi tegnede skrivefeltet op med en stor tavlelineal, og brugte på en legende måde det samme sprog som i de små klasser - stue, kælder og loft til bogstavernes placering. Bogstaverne a og o skulle lukkes helt, så der ikke kunne komme tissemyrer ind i cirklen.

Grovmotorisk kunne eleverne tegne bogstavet op med fingeren først, så kombineret med en uhøjtidelig og munter stemning resulterede det i, at alle var med fra start.

På rekordtid blev niveauet hævet væsentligt, og der var stolthed at spore i elevernes smil.

I fremtiden?

Endelig kan en håndskrevet del af afgangsprøven i skriftlig fremstilling, uden internetadgang, måske blive en del af løsningen, nu hvor Chat GPT er kommet for at blive?