Blog

Som en del af madpakken - fortsætter de dårlige normeringer i folkeskolen

Tidlig skolestart og dårlige normeringer i folkeskolen, skader vores børn på sigt

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På vej til skolebibliotek får jeg pludselig øje på nogle børn. Begejstret og forsigtig lister jeg ind på børnene. Jeg er nysgerrig på, hvorfor de kravler rundt. Marie kigger på mig med store overbevisende øjne. De leger og de påstår, at de har fået lov. Med en uskyldig babystemme fortæller hun mig, at de ikke kunne finde ud af det med eventyr, og så er de gået fra klassen.

Marie er 8 år og går i 2.x. Hun render ofte rundt på skolen og passer sig selv. Hun har det ikke godt i klassen, for der skal man lave sine ting, samarbejde, sidde stille og lytte til læreren. Marie er ofte ked af det. Hun bliver afvist til leg, for hun kommer altid til at starte konflikter med en af de andre 23 børn i klassen. Det ender altid med skæld ud og misforståelser. Sådan har det været siden hun startede i skole. Altid på gangene og altid i konflikt. Hun gør, hvad hun kan, for at være en del af fællesskabet og for at opnå de krav, som stilles i undervisningen. Jeg mener at børnene allerede forsømmes i 0.klasse, fordi de ikke er klar til skolen.

Børn som Marie skal mistrives i skolen, fordi der ikke er råd til dem i børnehaven. De dårlige normeringer fortsætter i skolen, som en del af madpakken. Børnene bliver omvandrende spørgsmålstegn som forsømmes og misforstås. Ifølge tænketanken DEA er andelen af børn med skoleudsættelse faldet fra 17 pct. i 2007 til 7 pct. i 2016. Det er værst i de kommuner med lave normeringer i daginstitutionerne.

Hirma Ljeskovica Bektas

Jeg er lærer med en Cand. pæd. Didaktik Dansk og underviser i udskolingen. Min passion ligger stærkt på vidensdeling og udvikling i folkets skole. Vores elever er et produkt af nutidens samfund, som i den grad gør lærergerningen uundværlig!

En tidlig skolestart, svære opgaver og krav, en manglende relation til nærværende børn og voksne skader vores børn på sigt, og derfor ender de med at mistrives. Er det ikke vigtigt, at Marie bliver set og hørt i skolen uanset bopælskommune? Hvis vi skal sikre Marie en god barndom med læring, oplevelser og glæde, så er vi nødt til at skabe bedre normeringer i folkeskolen og daginstitutionerne. Vi skal investere i børnene og deres trivsel, for hvis de ikke trives, så kan de heller ikke lære noget. Alle børns udvikling er afhængig af, at jeg er nærværende.