Lærerliv m.m.
Blog
Giv mig svar! Fem spørgsmål til forslaget til arbejdstidsaftale. Jeg fordrer svar – ikke floskler, løfter og udenomstale
Det er ingen hemmelighed, at jeg er kritisk over for forslaget til arbejdstidsaftale, men det er skal også stå klart, at jeg er nysgerrig på den. Jeg har ikke lagt mig fast på, om jeg vil stemme ”ja” eller ”nej”. Jeg har lagt mig fast på, at jeg vil lytte til debatten og deltage i den.
Efter jeg har læst aftalen igennem flere gange, sidder jeg tilbage med spørgsmål. Dem vil jeg have svar på. Jeg er ikke tilfreds med løfter, floskler og udenomssnak, nej klar tale og præcise svar fordrer jeg!
Spørgsmål 1: Er jeg sikret mod et urimeligt højt undervisningstimetal? I aftalen kan jeg ikke læse noget loft over timetal, for det ville DLF ikke gå efter, selv om mange medlemmer ønskede det. Argumentet var, at vi alligevel ikke kunne får det, så det skulle vi ikke bede om. Men er vi så sikret mod 28-30 lektioner om ugen? Hvis skolelederen synes det, kan hun så bestemme det? Jeg ved godt at der skal snakkes om det og skrives papirer osv. Men garanterer aftalen mod et urimeligt højt undervisningstimetal?
Spørgsmål 2: Er kvantiteten i min forberedelse sikret? Stalin er tilskrevet citatet ”kvantitet er også kvalitet”, og selv om jeg sjældent bruger noget som helst fra Stalin, så vil jeg bruge dette citat. Der er brug for en rigelig og sammenhængende forberedelsestid, der står i reel sammenhæng med undervisningstiden. Er vi derfor sikret en reel sammenhæng mellem undervisningstiden og forberedelsestiden, eller er det igen skolelederen, der bestemmer hvor godt min undervisning skal være forberedt? Jeg er klar over at der er nogle simple værnsregler i forslaget til aftale omkring forberedelse i frikvarterer og skemalægning af forberedelsen. Men jeg er interesseret i mængden! Igen var der ikke ønske om at gå efter et forholdstal mellem undervisning og forberedelse i forhandlingerne, fordi man ikke kunne få det…
Spørgsmål 3: Er kommunen forpligtet til at indgå en lokal arbejdstidsaftale? Lokale aftaler er gode og anerkender de forskellige behov og ønsker der findes i kommuner og kredse. De skal dog have et rigtigt godt mindstemål, så de ikke bliver et kapløb mod bunden. Hvad sker der hvis en kommune ikke ønsker at indgå en lokal aftale?
Spørgsmål 4: Hvilken stilling har L409 i forhold til denne aftale? Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det være gældende. Men hvordan er er den fordømte L409 i forhold til denne aftale? Bortfalder den for tid og evighed, eller vil den stadig være i baghånden på arbejdsgiverne, så de kan true med den, hvis vi ikke makker ret?
Spørgsmål 5: Er kommuner og skoleledelse forpligtet til andet end papirer og møder? I forslaget indgår rigtigt mange papirer og møder mellem kommuner, kreds, skoleledelse, TR, lærere og om igen på tværs af kommuner. Men er kommuner og skoleledelser bundet til noget som helst andet end at producere papirer og mødeindkaldelser? Er de tvunget til at foretage konkrete og forbedrende forandringer for lærerne, eller er det hele samtaleterapi?