Lockout – Netflix og computerspil ad libitum?

Foto: flickr.com/Quote Catalog

Jeg lyver ikke, når jeg skriver, at mine elever i 7. klasse er meget nysgerrige.  Alligevel er det nok en sandhed med modifikationer, for i øjeblikket kan nysgerrigheden for de fleste af dem begrænses til ét spørgsmål: Kommer der lockout, eller kommer der ikke lockout? De er gamle nok til at kunne huske, at der var en måned i foråret i 2. klasse, hvor de ikke kunne komme i skole – og dét vil de egentlig rigtig gerne opleve igen. En kærkommen forlængelse af påskeferien, en periode uden brøker og staveord, men i stedet med Netflix og computerspil ad libitum.

Kære teenagere, så forstå dog alvoren

Jeg har virkelig forsøgt at få dem til at forstå alvoren i det her. I mine første forsøg holdt jeg lange monologer om den danske model, ydmygelse, uretfærdighed og opløsning af velfærdssamfundet. Det prellede totalt af på dem. Jeg forsøgte i stedet at gøre det mere jordnært og forklarede dem om lærernes arbejdstid, og hvordan vi mangler tid til forberedelse. Det afstedkom dog udelukkende taknemmelige smil, da jeg nævnte, at dette var grunden til de få skriftlige opgaver, de skal aflevere. Ikke engang da jeg bragte konsekvensen af en eventuel lockout for 9. klasserne på banen, kunne jeg spore den mindste snert af medlidenhed i deres øjne – og det endda på trods af at flere af dem har søskende på den årgang. Et let skuldertræk og et ”nå-nå” var, hvad jeg fik af reaktion.  

De selvoptagede teenagere

De kære teenagere. Jeg har som lærer beskæftiget mig med dem dagligt i over ti år – og jeg er vild med dem! Men alligevel provokerer deres selvoptagede og lyststyrede væsen mig helt vanvittigt til tider, og lige i forhold til en truende storkonflikt med dem selv som nogle af gidslerne må jeg indrømme, at jeg bliver en smule frustreret og næsten får lyst til at råbe ”så-fat-det-dog” i hovederne på dem. Jeg valgte dog i sidste ende en mere pædagogisk tilgang, og faktisk lå den lige til højrebenet. 

Der er mere på spil end forlænget påskeferie

Næste dag gik jeg derfor ind i min 7. klasse og meddelte dem dét, som flere af dem måske nok havde tænkt, men som endnu ikke havde været sagt højt i klassen: Hvis det her ender med lockout, kommer I ikke på lejrskole. Stemningen ændrede sig på et splitsekund. For mine elever var der pludselig mere på spil end udsigten til en forlænget påskeferie. Udsigten til at miste den lejrskole, de havde glædet sig til i flere år – men som desværre er planlagt til at starte d. 23. april 2018 – ramte dem som en forhammer, og selvom mit lærerhjerte blødte i medlidenhed, vidste jeg samtidig, at det her var nødvendigt for at ruske alvoren ind i dem. En elev brød tavsheden i et forsøg på at genskabe den gode stemning: ”Okay, men I har vel en eller anden plan for vores lejrskole, hvis det ender med lockout?” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, for sandheden er, at vi har ingen plan. KL og regeringen har muligvis én, men den tilgodeser helt sikkert ikke vores lejrskole, vores folkeskole og vores kære børn – hverken nu eller i fremtiden.