Lærerliv m.m.
Blog
Forandringsregimet er en konstant - lær at leve med det
Den mængde forandringer i arbejdslivet vi har oplevet de sidste måneder er bare begyndelsen. Der kommer flere og mere - men hvis det skal gå godt kræver det en meningsskabende forandringsledelse.
De sidste måneder har været en lang kontinuert forandringsproces for alle med hverdagen i folkeskolen. Før COVID-19 var de foregående syv år en lang forandringsproces, hvor reform og kommunal projektsyge blev implementeret.
Heldigvis er det lige snart ferie, for det er utroligt hårdt at være i forandringer hele tiden – rutiner, og forudsigelighed fjernes, og med dem sikkerheden i at møde det velkendte og gennemprøvede. De kontinuerlige forandringer stresser ganske enkelt hjernen når den konstant skal akkommodere – eller endda assimilere – nye arbejdsformer og -metoder.
Det vi har oplevet de seneste måneder er et ekstrem – men et godt billede på, at stabilitetens æra resolut er overstået, og at de kontinuerlige forandringers tid for lang tid siden er indvarslet og på vej ind over os, med nye virkeligheder for både ledelse og medarbejdere.
Uanset hvad, ligger den organisatoriske opgave hos ledelsen, som ved at tilrettelægge forandringsprocessen hensigtsmæssigt kan opnå en højere succesrate end den gennemsnitlige, hvor forskningen viser, at omtrent 70 % af de lederinitierede forandringsprocesser slår fejl. Det er en uhensigtsmæssig høj fejlrate, som spilder tid, penge og energi.
Det vil være for omfattende at gå ind i en uddybende redegørelse for arbejdet med kontinuerte forandringsprocesser, men en opmærksomhed på at gøre forandringerne meningsskabende for medarbejderne ved at inddrage, fortælle om mål og formål, lytte til feedback fra medarbejdere (og at medarbejderne giver feedback til ledelsen i øvrigt), opmuntre til eksperimenter og forsøg og skabe en respektfuld og tillidsfuld interaktion med gensidig respekt vil ganske givet bidrage til at gøre processerne mere succesfyldte.
Intet ser ud til at den offentlige sektor bliver mere statisk – tvært imod vil der fortsat være ”udvikling” og effektiviseringer og så længe skolen er underfinansieret og politisk overstyret vil politikerne forsøge at få enderne til at nå sammen ved at sætte skolens aktører til at ændre på strukturer og indhold – og sjældent med et positivt resultat.
Ovenstående forandringsregime er stærkt inspireret af den amerikanske psykolog Karl Weick.
Topbilledet krediteres PicturesFromWords (Flickr)
