Christoffer Cold-Ravnkilde

Blog

Vi må ikke spilde elevernes tid

Vi skal arbejde med kunst, der får eleverne op af stolen og giver dem indsigt i den verden, de lever i. Faren er, at eleverne ikke oplever, at faget er vigtigt. De lærer ikke, at kreativitet er en universel faglighed, der kan bruges i alle fag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto af Alinea's billedkunstportal

Vi må ikke spilde elevernes tid!

Jeg er netop igang med at forberede min undervisning til billedkunst. Presset af tid og drevet af nysgerrighed, klikker jeg ind på Alineas årsplansforslag til billedkunstfaget. Og jeg er rystet! For hvor er innovationen i de forløb?

Christoffer Cold-Ravnkilde

Tilføj beskrivelse

Endnu engang skal vi male Monets åkander med akvarel, eller lave rastebilleder med udgangspunkt i Roy Lichtenstein. Jeg frygter endnu engang at se 24 reproduktioner af Åkande-malerier hænge flagrende i en tegnestift på en tilfældig opslagstavle. Ikke en nulevende samtidskunstner bliver introdukseret.

Jeg mener ikke, at Monet, Picasso og Cezanne skal have så meget plads i billedkunstundervisningen i 2017. Vi skal arbejde med kunst, der får eleverne op af stolen og giver dem indsigt i den verden, de lever i.  

Faren er, at eleverne ikke oplever, at faget er vigtigt. De lærer ikke, at kreativitet er en universel faglighed, der kan bruges i alle fag. 

Billedkunstfaget er alt for optaget af materialer. Elevernes billeder og værker skal ikke ligne AV-forms materialekatalog. Faget skal i langt højere grad lade eleverne udtrykke sig om noget vigtigt og vedkommende. Billedkunstner Thomas Foss har sagt: "Totredjedele af den tid, man skal bruge på et billede, bliver brugt før man går i gang med at male".