Måske det bare er mig, men...

Som udgangspunkt er jeg - og mon ikke de fleste er? - egentlig enig. Der skal totalt være fokus på den stigende mistrivsel hos unge. Det skal der bare. Og nej, det er da helt rigtigt, at ikke alle elever trives i folkeskolen i dag. Og Mattias Tesfaye har da også ret i, at der er flere og flere drenge der kommer ud af folkeskolen med markant ringere resultat end pigerne. Det kunne vi allesammen høre i 'Genstarts' afsnit fra den 13.09.22: 'De tabte drenge', som iøvrigt er et kæmpe lyt værd.

Faktisk tror jeg "drengeproblematikken" starter langt, langt tidligere end i folkeskolen. Vi kunne blandt andet også læse d. 27.03.23 i Berlingske, at forældre og lærere øger mistrivslen i folkeskolen ved at have negative forventninger til eleverne. Der er noget i den tilgang, mange i institutionsmiljøet har til drengene, som ikke hænger sammen.

Fx. kan jeg huske, at da min store dreng gik i børnehave, havde en pædagog en lille bekymring/irritation, fordi min 4,5 årige krudt-i-røven-unge nægtede at sidde stille, når der blev lavet børneyoga. Jeg spurgte, hvad han dog gjorde. Han valgte, at sætte sig i en sofa med en bog. Og så spurgte jeg pædagogen, om målet ikke var at finde ro - og det var det jo... Så hvad var problemet? Ja, problemet var jo rammerne - i det her tilfælde yogaen/pædagogen - som han udfordrede. Måske det kan være her problemet (også) er? Rammerne, hvor unge partout skal passes ind i.

Men samtidig har den kære undervisningsminister også været ude og sige, at lærere ikke skal vurdere eleverne på personlige kompetencer, når de skal uddannelsesparathedsvurderes. Og jeg er også enig med ministeren om, at der nok skal være en vej til både drenge, piger og alt derimellem, i uddannelsessystemet. Og måske vi også skal have fat i kommunikationen, når eleverne skal uddannelsesparathedsvurderes, altså.

Tankerne bag "valg"-faget (som jo reelt ikke er noget valg, vel?) er gode. Jeg er selv underviser i faget, og nyder det i fulde drag. Jeg nyder faktisk at lade de føromtalte drenge- og piger være FULDT ud praktiske og kreative, og jeg forsøger ofte at lade dem forsøge selv, finde en vej og en løsning og lade dem være i processen.

Men for mig at se hænger det ikke sammen, når Mattias Tesfaye vil have mere fokus på de praktisk-musiske fag og mistrivsel, når vi samtidig skal vurdere eleverne KUN på hvad de kan - og ikke på deres modenhed og sociale tilgang til medmennesker.