Crop top-forbud er komplet absurd

Indrømmet, jeg er meget påvirket af denne absurde sag. Reglen mod crop tops er i min optik fuldkommen uforståelig, old school på den ufede måde og direkte pinlig. Udover at have genlyttet til indslaget på P1 Morgen har jeg også læst lidt om sagen i mine pauser i løbet af skoledagen. Der må da være formildende omstændigheder, som retfærdiggør en så mærkværdig beslutning, tænkte jeg. Desværre har jeg endnu ikke læst eller hørt noget, som har fået min puls sønderligt ned. Mit hoved er ved at sprænges af forbavselse over denne åbenlyse mangel på normkritik.

Jeg er kun blevet mere forundret, des mere jeg ved om crop top-forbuddet på Firehøjeskolen. Til forældrene har skolelederen og lærergruppen på Aula formuleret, at nogle elever har været iklædt bluser, som er FOR korte. Bart maveskind hører - ifølge skrivelsen til forældrene -”… hjemme i haven, på stranden eller i sommerlandet”. Lærerne har også et par gange været nødt til at bede elever om at dække sig til, nævnes det i Aula-beskeden til forældrene.

Jeg siger lige: ”WHAT?”, igen.

Skolelederen udtaler i et telefoninterview med P1 Morgen, at skolen hjælper eleverne med at blive den bedste udgave af sig selv ved at forbyde crop tops. Man sender nogle signaler til andre mennesker, og det er ikke alle signaler, der er rigtige i enhver sammenhæng … noget i den retning udtaler skolelederen i P1-interviewet. Han fortsætter med at forklare, at eleverne skal gøre sig det klart, at når man er i skolen, er man i et fællesskab, hvor alle skal kunne koncentrere sig om skolearbejdet. Det lader til, at i skolelederens optik, så kan man ikke være i et fællesskab, når man bærer crop top. Det gentages, at i skolen dannes eleverne til at være den bedste udgave af sig selv.

Hvordan er det, at man ikke kan være den bedste udgave af sig selv, når man er iført crop top? Jeg begriber det simpelthen ikke.

Reklameanalysen blev lagt til side for en stund i begge mine 9. klasser i dag til fordel for en drøftelse af crop top-forbuddet. De er kloge sådan nogen unge mennesker i 9. klasse. Hvis jeg var berørt før snakken med mine elever, så er jeg direkte frustreret nu. Hold op, hvor mine elever bare kunne sætte ord på, hvordan et sådan forbud ville påvirke dem. ”Det er jo seksualiserende”, udbrød en af mine elever. ”Jeg har det tøj på, som jeg føler mig godt tilpas i. Ikke for andre, men for mig selv”, sagde en anden. ”Det er lidt ubehageligt, at vi skal gøres forkerte og til sex-objekter, bare fordi vi har noget bestemt tøj på.”, reflekterede en tredje elev og fortsatte, ”… man begynder ligesom så hele tiden at tænke på, hvad andre tænker om en, om man er forkert eller rigtig, om man er for sexet eller selv er udenom at blive gloet på.”

Hvorfor er det crop top-bærernes ansvar, at nogle andre elever ikke kan koncentrere sig? Hvad er det dog ved den crop top, som er SÅ forstyrrende? Vi bliver nødt til i folkeskolen at gøre op med den forestilling, at det er pigers (drenges og andre kønsidentiteters) ansvar, at andre mennesker ikke kan holde øjnene for sig selv. Det må da være muligt at styre sine tanker hen mod det faglige indhold i undervisningen. Drengene i mine klasser udtrykte, at de ikke har problemer med maveskind, stramt tøj eller noget tøj i det hele taget. Pigerne skal da bare tage det tøj på, som de har lyst til. En elev formulerede det bare så fint: ”Lige nu og mange år tilbage har pigerne skullet gøre ”det rigtige”, så de ikke bliver kigget på. De har haft ansvaret for andre menneskers dumme handlinger. I stedet for at gå den samme vej, som vi altid har gjort, kunne vi så ikke gå en ny vej, hvor piger ikke dømmes og bliver pålagt ansvaret for nogle mænds impulser?” - Jeg synes, min elev her har fuldkommen ret.

”Personligt tænker jeg at folkeskolen skal være et sikkert sted for alle elever, det tror jeg, der er en enighed mellem alle lærere, elever og forældre om. Jeg mener det også betyder, at vi elever skal kunne udtrykke os og være os selv- uden at blive seksualiseret. Alle elever i folkeskolen er under 18, derfor synes jeg, at det helt igennem er klamt, at man kan lave den form for regler om kroppen. Hvis man på en skole oplever, at drenge bliver distraheret og seksualiserer pigerne, bør det vel gå ud over drengene og ikke omvendt? Det har virkelig sat sig dybt i mig og mine veninder, at den form for tiltag bliver lavet, derfor tager vi alle sammen mavebluse på i morgen for at bevise, at det ikke distraherer nogen og passer helt fint ind i vores skolegang”, sådan skriver en af mine elever til mig, just nu, som jeg formulerer dette blogindlæg. Tak for at skære det ud i pap for os, min kære elev.

Mine elever iklæder sig tøj, så de føler sig godt tilpas og lækre for deres egen skyld. Det er en måde at udtrykke sig på, fortæller de mig.  I stedet for at diktere et crop top-forbud kunne man måske have vendt den om og talt med dem, der ikke kan koncentrere sig; hvad er det, der er svært for dem i fællesskabet og i undervisningen? Man kunne tage en klassedrøftelse om, hvor vigtigt det er ikke at dømme mennesker på deres påklædning og generelle udseende. Man kunne tage fat på snakken om retten til at være sig selv. Man kunne arbejde med kønsstereotyper fx i rap, musikvideoer, reklamer og tv-serier. Man kunne gøre så meget andet end at gribe til et forbud.

 Ja, vi skal danne vores unge mennesker til at agere i et positivt ordenligt fællesskab. Men det gør vi ikke ved at forbyde dem at udtrykke deres identitet. En crop top taler ikke grimt eller fornærmer nogen, den diskriminerer ikke, den hater ikke, den gør i det hele taget intet galt. Bæreren af toppen; indehaveren af maveskindet gør heller intet galt. Lad den stakkels mave være i fred. Det er bare en kropsdel.

Dannelsen i folkeskolen handler - for mig - om at gøre op med uhensigtsmæssige stive normer og stereotyper. Det handler om at danne børn og unge til med tillid og ligeværd at agere i det fællesskab, som samfundet er, ved at udvise tolerance, forståelse og respekt.

                               #lærerFORcroptops